Vidste du at Toilettet har sin egen dag?

Toilettets dag

Denne artikel er ikke kun for værdigt trængende. De fleste kender Mors Dag og Fars Dag, men der findes næsten ikke en dag i året, som ikke er nomineret til at være et eller andets dag. En af de mere kuriøse er 19. november. Det er nemlig Toilettets Dag.

I den anledning har De Forenede Nationer udgivet tre frimærker, og det kan måske undre, at man fra FNs side har udnævnt en sådan dag, specielt i vores del af verden. De tre motiver fortæller dog hvorfor. Et af de globale miljømål er rent vand og gode sanitære forhold for hele verden i 2030. Det er ret vigtigt for at standse globale infektioner og sygdomme – inklusiv Covid 19. 

Det første frimærke viser, at det er vigtigt med et WC for at undgå forurening af afgrøder. Det andet, at gode sanitære forhold forhindrer sygdomme, som den, der hærger os nu, og for andre lande især kolera. Det tredje frimærke skulle symbolisere, at toiletter på arbejdspladser og i skoler især hjælper kvinder til at spille en ligeværdig rolle i samfundet, specielt under menstruation og graviditet. Specielt ved dette mærke, skal man efter min mening være ret god til at tolke symbolerne.

Om ikke andet, kan denne serie minde os om, hvor privilegeret vi lever i vores del af verden og tager sådanne fundamentale goder for givet.

Af Otto Kjærgaard


Om Erik Sørensen

Se også

Hjælp til indledningsplanche

Højskole havde fornylig besøg af Lars Jørgensen fra Belgien, der talte om at være prøver …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED