Tør kage

På det viste kort skriver en familie fra Struer: ’Vi er meget imod gammelt tør bagværk og sender derfor først det til d. 25. ds. forlangte sukkermærke i dag. Håber det er betids’. På kortet er klistrer to sukkermærker fra dengang, der var rationering på mange fødevarer og andet i tiden efter krigen. Sukkermærket er fra 1952, og hvis det havde været sendt således i 1952, var det sikkert ikke nået frem til modtagen, men ’forsvundet’ undervejs.

Kortet er ikke sendt i 1952 men i 1970, som det ses af stemplet. For at gøre illusionen fuldendt, har man endda gjort sig den umage at finde nogle gamle Christian X frimærker frem, så skal vi gætte på, at det er en frimærkesamler, der laver en joke. Egentlig skulle han have brugt de nye frimærker med Frederik IX, som udkom i 1948 og som derfor blev brugt i 1952, hvor Christian mærkerne var ophørt med at blive brugt som dagligmærker.

Gad vide, om det er en grim kommentar til den modtagende familie, at de serverer tør kage.

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Perforering af frimærker

De første frimærker i verden var ikke perforeret med takker. Postmestrene måtte selv finde saksen …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED