Jan Bendix har gjort det igen!

Kun godt et år efter at han udgav de to første bind af Dansk Posthistorisk Håndbog, er Jan Bendix nu klar til at udgive ikke mindre end fire nye bind i serien.
De to første bind af håndbogen der udkom i 2019 omhandlede:
Bind 1 om Posthistorie og Takster og Bind 2 om en lang række Poststempler.

Nu kommer så om kort tid hele fire nye bind i serien Dansk Posthistorisk Håndbog.
Indholdet er denne gang de mange brotypestempler fra hele landet.

Dansk Posthistorisk Håndbog
Poststemplerne fra 1989. BRO VIII 
Bind 3, af Jan Bendix
Katalog over samtlige BRO VIII stempler, der blev leveret til postvæsenet. Det er både stemplerne fra København, Provinspostkontorerne og fra de mange Postcentre, der gennem tiden har ekspederet vores post. Det har ikke tidligere været udgivet katalog over disse stempler.  I dag er der kun to postcentre tilbage, der stempler og sorterer posten. Kataloget starter med en grundig gennemgang omkring tilblivelsen af denne stempeltype, dens tildelinger osv. som på mange måder adskiller sig fra tidligere tildelinger af dagstempler.
Pris 100,- kr. + forsendelse.

Dansk Posthistorisk Håndbog
Provinsens brotypestempler. Bind 4. A-K
Provinsens brotypestempler. Bind 5. L-Ø
Provinsens brotypestempler. Bind 6. Københavner stempler siden 1989, Jernbanebureauerne, Skibsbureauerne og Feltpost stempler.
En samlet udgivelse over alle brotypestempler fra Provinsen, Jernbanepostbureauerne, Skibspostbureauerne og Feltposten. Desuden er medtaget de københavnske stempler, der er udkommet efter kataloget Københavns Poststempler udkom (1990).
Et monumentalt værk på 856 sider i tre bind med illustrationer af stemplerne tillige med brugsdatoer.
Alle stempler er afbildet med første og sidste datoer.
De tre bind sælges samler for 400,- kr. + forsendelse.

Bøgerne bliver til salg på DFF’s webshop.
Du kan også kontakte Jan Bendix på post@skilling.dk for at høre nærmere.

Om Erik Sørensen

Se også

Haa Do wot i Hobrow?

Samarbejdet mellem nordjyske klubber inviterer til Frimærke og Mønt byttedag i Hobro lørdag den 27. …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED