Julen varer lige til Påske, men inden da ses vi jo også til POST ´22

Man siger jo at julen varer lige til påske, så derfor kommer dette lidt forsinkede indlæg.

Frankrig udgav før jul et lidt mærkeligt udseende frimærke med et juletræ. Mærket skal markere 500-året for Sélestats juletræ. På biblioteket i Sélestat, som ligger i Alsace, har man en regnskabsbog, som er det første sted, man har omtale af juletræet. Her har man i 1521 bogført en udgift på 4 shilling til betaling af de gartnere, der passer byens juletræsskove. Ved siden af, er en note om, at byens indbyggere vil have et træ for at dekorere det, ”som de har gjort i umindelige tider”, står der.

Oprindeligt blev juletræerne i Alsace hængt op i en loftsbjælke og pyntet med spiselig pynt. Røde æbler til minde om Syndefaldet og oblater for at minde os om vores frelse. Over tid udviklede pyntet sig til andre spiselige ting til den pynt, vi kender i dag.

Hvert år har Saint-Georges Kirken i Sélestat en udstilling at 10 juletræer ophængt i kirkeskibet, pyntet så de viser udviklingen i den måde, man har pyntet juletræer i regionen. En anden tradition er fejringen af julekuglen, som skulle være introduceret af glasværket i Meisenthal. Hvert år siden 1999 har Meisenthal Internationale Glaskunstcenter hyret en designer for at skabe en ny træpyntning. Det netop denne traditions højdepunkt, som er frimærkets motiv. Designeren har lavet en kandelaber formet som et juletræ med 170 Meisenthal glaskugler, som blev hængt op i kirken.

Måske skulle man aflægge Sélestat et besøg til december for at komme i ordentlig julestemning.

AF Otto Kjærgaard 

Og inden påske skal vi jo også alle sammen ses til Dansk Posthistorisk Selskabs store jubilæumsudstilling POST ´22 i Hornslet Hallen på Djursland, og som du sikkert også ved, så er Djursland jo kendt for at afholde landets hyggeligste udstillinger, og det gælder selvfølgelig også for POST `22.
Læs mere om POST ´22 her


Om Erik Sørensen

Se også

Fremmede mærker på danske forsendelser

På udstillingen Den Muntre i Hornslet i efteråret 2023 var der et enrammes eksponat med …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED