Vedtagelsen af ny postlov medfører store ændringer hos PostNord

Så er den nye postlov vedtaget, med store konsekvenser til følge

Den nye postlov medfører tilpasninger af brevforretningen, herunder justeringer af produkter, services og priser, hvor en række forsendelser som breve, magasiner og pakker vil blive pålagt moms. Digitaliseringen af samfundet har gjort det økonomisk uholdbart at opretholde befordringspligten, og som følge heraf forventes ændringer i priser, services og organisationen i det kommende år, udtaler Nikolaj Ahrenkiel, konstitueret administrerende direktør i Post Danmark.

PostNord agter at tilpasse organisationen i løbet af 2024 i takt med den fortsatte markedsudvikling. Beslutningen om at afskaffe befordringspligten forventes ikke at påvirke PostNords tilstedeværelse på pakkemarkedet, hvor virksomheden allerede har en markedsledende position i Danmark og Norden.

Fra den 1. januar 2024 indføres flere justeringer som følge af den nye postlov, herunder prisstigninger på almindelige indenlandske breve, moms på visse forsendelser, fjernelse af postkasser, stop for omdeling af dagblade, udfasning af postbokse, ophør af servicen “tilbageholdelse af post”, og ændringer i brugen af frimærker på nationale breve.

PostNord er i dialog med Transportministeriet om midlertidigt at varetage opgaver vedrørende befordring til øer, blindeforsendelser og international post. Loven, vedtaget den 30. november 2023, implementerer den politiske aftale om den fremtidige indretning af postsektoren fra den 27. juni 2023 og træder i kraft fra den 1. januar 2024
Vedtagelsen af ny postlov medfører store justeringer hos PostNord

Her kan du nogle af de ændringer der sker:

  • Et almindeligt indenlandsk brev på 0-100g stiger til 25 kr. inkl. moms.
  • Eksisterende frimærker vil ikke længere kunne bruges på nationale breve på baggrund af det nye momskrav. 
  • Der fjernes mere end 1.000 postkasser landet over.
  • Omdeling af dagblade ophører.
  • Postbokse udfases i løbet af 2024.
  • Servicen ”tilbageholdelse af post” ophører.

Læs hele artiklen fra ritzau her

Men Djurslands Filatelistiske Højskole vil stadig være den samme

Om Erik Sørensen

Se også

Velkommen til den nye og spændende hjemmeside

Ib Pedersen i Odense har netop lagt sin helt nye hjemmeside ud på internettet.En hjemmeside …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED