Storpolitik med sørgebreve

De to viste franske sørgebreve kunne godt minde en del om hinanden, men det ene bærer et billede af præsident Marie Francois Carnot og det andet zar Alexander III, og der er en storpolitisk sammenhæng.

Carnot var Frankrigs 5. præsident fra 1887 til 1894. Han blev myrdet af en anarkist efter at have holdt en tale ved en festmiddag i Lyon i 1894. Mordet fremkaldte stor opstandelse, og han blev, som den eneste præsident indtil nu, begravet i Panthéon. Desuden udgav man denne sørgehelsag ’Hommage au Président  Martyr’ – til minde om martyr præsidenten.

Den anden sørgehelsag af zar Alexander III har indskriften ’Souvenir du 1er Novembre1894 Livadia.  Rusland elskede ikke Frankrig på grund af dets deltagelse i Krimkrigen, men begge lande var imidlertid blevet nervøse for den tyske oprustning. Derfor havde Carnot og Alexander i begyndelsen af 1894 indgået en hemmelig aftale om gensidig hjælp, hvis det blev nødvendigt. Da så Alexander dør af sygdom på familie slottet Livada på Krim, har man i Frankrig besluttet at hædre ham på samme måde som Carnot, men dog uden at skrive noget om Rusland, men man har over for dem vist sin gode vilje, og at man satte pris på aftalen.  Carnot havde endda tidligre modtaget Andreas Ordenen af Alexander III for sin støtte til den fransk russiske pagt, den højeste orden i Rusland. Storpolitik med sørgebreve.

      

Af Otto Kjærgaard (tak til Svend-Bek Pedersen for lån af illustrationer)

Om Erik Sørensen

Se også

Fremmede mærker på danske forsendelser

På udstillingen Den Muntre i Hornslet i efteråret 2023 var der et enrammes eksponat med …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED