Paraguays stolte skib

Internetportalen Delcampe sælger for øjeblikket nogle falske frimærker lavet af Samuel Taylor, som er en af de første og største forfalskere. I min bog 151 nye og146 gamle fortællinger fra frimærkerne verden (kan stadig købes hos Nordfrim) skrev jeg om ham, og det lød som følger:

Allerede i 1868 kunne man erhverve flotte frimærker fra Paraguay, hvilket var lidt utroligt i betragtning af, at Paraguay først udgav frimærker i 1870. Mærkerne blev senere erklæret for rene falsknerier, men alene motivet burde nok have fået folk til at undre sig, men måske var der ikke mange i 1860erne, der vidste noget om Paraguay. 

Hvis man tager sit atlas frem, vil man finde ud af, at Paraguay slet ikke har en kyst, men er omgivet af land på alle sider. Det er derfor højst usandsynligt, at de ville lave et skibsmotiv på et frimærke.

Mærket er lavet af en mand ved navn Samuel Allan Taylor. Han blev født i Skotland i 1838, men immigrerede til Canada og senere USA og slog sig ned i Boston. Allerede i Canada begyndte han at fremstille falske lokale USA mærker, og i Boston slog han sig sammen med nogle handlere, der kom til at blive kendt under navnet ’The Boston Gang’.

Tilsammen menes de at have lavet og markedsført i tusindvis at frimærkelignende mærker til intetanende samlere og tjent formuer på det. Mærkerne blev ofte fundet i frimærkepakker, solgt fra handlerne i Boston. I slutning af 1880erne blev Taylor snuppet for falskneriet, og han slog sig derefter på mere ærligt arbejde.

Et af hans tidlige falsknerier er et bypostmærke fra Kers City Post, og her var han endda så fræk, at han brugte sig selv som motiv i frimærket. På Delcampe kan man købe en serie af  ”Paraguays første frimærker” for €66,11, hvis man er hurtig og interesseret nok.

Af Otto Kjærgaard

Dette er et af Taylors første falsknerier fra den selvopfundne by Kers med hans portræt
Delcampe sælger for øjeblikket nogle af Taylors falsknerier, bl.a. de berygtede første frimærker fra Paraguay – før de fik frimærker

Om Erik Sørensen

Se også

Til grin kan man altid blive

I 1840 udgav England sit første frimærke med Dronning Victoria som motiv. Det var også …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED