Pakkepostens vanskelige start

Det amerikanske postmuseum i Washington er værd at besøge. Mange posthistoriske ting er udstillet og mange ofte forunderlige historier kan ses, fx den om pakkepostens forunderlige start.

Første januar 1913 indførte man pakkepostservicen i USA, og da man åbnede for efterkravsservicen senere på året, steg antallet af pakke kolossalt.  Til at begynde med var max vægten 11 pund, stigende til 20 og kort tid derefter til 50 pund. Naturligvis var det handlende, der tilbød fødevarer, sko og kolonialvarer, der hurtigt blev de mest populære, men museet beretter også om de mest bizarre forsendelser, som kom til at betyde ændringer i reglerne for postforsendelser.

En af de mere bizarre forsendelser stod W. H. Coltharp for. Han skulle bygge Vernal Bank i Utah. Han ønskede at bygge med mursten fra Salt Lake Pressed Brick Company, som lå 127 miles fra Vernal. Han fandt ud af, at det var fire gange så dyrt at få murstenene fragtet, som det var at få dem sendt som pakkepost. Så Coltharp fik det arrangeret således, at man sendte murstenene som 50-punds pakker med pakkeposten, et ton ad gangen i alt 40 tons. Billedet viser banken, som den så ud efter murerne havde pakket alle postvæsenets pakker med mursten ud og anvendt dem til det rette formål.

Et amerikansk pund er lidt under ½ kg. Derfor kan der berettes om en endog mere bizar forsendelse sendt fra Grangeville to Lewiston, Idaho 19 februar, 1914. Den 48½ punds pakke var tæt på grænsen for de 50 pund. Navnet på pakken var May Pierstorff, en femårig pige. Hun skulle besøge sin bedstemor og billetten var dyrere end de 53 cent i pakkepostporto, der blev fastgjort til hendes frakke. Hun sad i togets bureauvogn hele vejen og blev leveret til bedstemor af det postbud, der gik den rute. Disse to historier fik postvæsenet til at ændre reglerne for pakkeforsendelser, da de ikke havde forudset folks utrolige opfindsomhed.

Af Otto Kjærgaard

-199D -19T -33M -24S

Om Erik Sørensen

Se også

Hvad er frimærker værd?

På en Facebook side – Samler du på frimærker – har der været en længere …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED