Opsætning for begyndere

Mange af os, uanset om vi er nybegynder eller har samlet i mange år, og samler frimærker, forsendelser, posthistorie eller postkort eller hvad ved jeg, så har de fleste af os nok ofte stillet sig selv spørgsmålet om, hvordan skal jeg montere min samling, så den præsenterer sig bedst muligt.

For det at få monteret sin samling så den præsenterer sig bedst muligt, byder på et utal af muligheder.

Hvis det drejer sig en almindelig katalog samling, så er den nemmeste løsning selvfølgelig at købe et fortryksalbum.
Men allerede her løber man hurtig ind i det første problem, da der i de fleste fortryksalbum kun er afsat plads til hovednumrene, og hvad hvis jeg nu også gerne vil vise nogle varianter eller forsendelser.
Så vil nogen sikkert hurtig sige, at til de fleste fortryksalbum kan man også købe blanke sider (uden fortryk).
Og hvad hvis man samler Posthistorie, Helsager, Tematisk eller postkort, hvordan monterer man så sin samling, så den tager sig bedst muligt ud.

I denne lille video der er ment som en lille intro, viser Otto Kjærgaard hvordan du nemt og næsten gratis, selv kan lave dine egne plancher.

Alt hvad du behøver er programmet Publisher, som i de fleste tilfælde er en del af Microsoft Office pakken, en printer og noget papir.
Hvis du mangler inspiration til hvordan du evt. skal montere den samling, vil et godt råd være at gå ind på Dansk Posthistorisk Selskabs hjemmeside, her kan du på siden https://dphs.dk/samlinger/ studerer de udstillede eksponater, og hente inspiration til hvordan du evt. kan montere den samling.


Om Erik Sørensen

Se også

Haa Do wot Hobrow?

Samarbejdet mellem nordjyske klubber inviterer til Frimærke og Mønt byttedag i Hobro lørdag den 27. …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED