Man tror det næppe

Efter at have set ’Post hvor?’ sketchen med Ulf Pilgaard, så tror man næppe sine egen øjne, når man læser ’Bilag til Finanslovskommissionens Betænkning første bind §6, bilag A’ fra 1911. Her bringes en oversigt over hovedtrækkene i brevomdelingen i København.

Post omdeles kl. 7.30, 9.30, 11.15, 14.00, 16.00 og 17.45 – i alt 6 omdelinger! Det morsomste at læse, og det, man gør meget ud af at forklare, er ændringerne i 11.15 omdelingen, som er beskrevet midt på siden. ’På denne Ombæring medtages den svenske Hovedpost, der før 1ste Maj f. A. blev udbragt i K. B. og C. Kl. 12½ à 123/4 og senere i de øvrige Distrikter, men som efter oprettelse af Bureau paa Postskibet fra Malmø fra 1ste s. M. i Anledning af Køreplansforandringer i Sverige, kunde naa denne Ombæring. Ombæringen Kl. 12½ à 123/4 i K. B. og C. blev derefter nedlagt’.

Hvabehar, syv ombæringer på en dag og et bureau – dvs. et sejlende postkontor – på Postskibet fra Malmø.  Dengang skulle man ikke lede efter en postkasse, og breve blev straks bragt ud, og det lyder nærmest, som om man undskylder, at man har strøget en ombæring lige over middag, fordi man ikke har breve at bringe ud på det tidspunkt. Der er løbet mange postbude ad sindrige ruter, siden vi i dag måske har en enkelt ombæring om ugen.

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Haa Do wot Hobrow?

Samarbejdet mellem nordjyske klubber inviterer til Frimærke og Mønt byttedag i Hobro lørdag den 27. …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED