FORSIDE / Djurslands Filatelistiske Højskole / Man må somme tider undres

Man må somme tider undres

Man må undres over det viste julekort. Afsenderen har klasket frimærket lige oven i julemærket. Var der for lidt plads til begge dele? Syntes hun, at julemærket var grimt, men dog gerne ville støtte sagen? Eller er det indleveret til posthuset kun med julemærke, og så har de klasket frimærket lige oven på i øverste højre hjørne – der hvor frimærker skal sidde! I hvert fald må dette kort opfylde enhver julemærkesamlers drømme, idet de går meget op i, at julemærket er bundet til forsendelsen, fx vha. stemplet, og der ikke er mistanke om, at det er påført ved en senere lejlighed for at forskønne forsendelsen eller dække over en grim plet. Dette julemærke er i sandhed bundet til kortet.

Somme tider kan man undres over, hvorfor kortet er sendt, som det viste fra Vorbasse. Det er tilsyneladende sendt fra Astrid, men hvad er lige meddelelsen. Er det en hemmelig kode, fjernøstlige skrifttegn? Modtageren har forhåbentlig kunnet tyde meddelelsen og gode forslag til tydning modtages med glæde. Eller måske er det bare et barn, der ville tilkendegive, at hun var i live.

Somme tider betaler det sig at undres over folks måde at sende og frankere på. Hvem gider sidde og slikke på 6 frimærker, når man kan nøjes med et enkelt? I dette tilfælde kan det betale sig at kigge på takkerne med en lup. Afsenderen har haft 6 frimærker til rest fra frimærkeautomater. De kendes nemt på afskæringen ved takkerne, som her er helt anderledes glat end ved frimærker, der er skilt ved afrivning.

Endelig må man undre sig og somme tider more sig over de kommentarer, der skrives på forsendelser. På den viste forsendelse er afsenderen blevet afkrævet efterporto eller strafporto, som det må have føltes på afsenderen. Bøden er på 325 øre, men der er sat et 350 øres mærke på, og afsenderen har skrevet: Her får i 25 øre for meget, men så vil jeg heller ikke høre mere fra Jer. Gad vide om postvæsenet læste og forstod den meddelelse? Og rettede sig efter den?

Af Otto Kjærgaard

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2018 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED