Hvor dum må man være?

I 1902 blev Grindsted opgraderet til at være et postkontor. I den anledning fik man udskiftet det hidtil anvendte lapidarstempel til et brotypestempel af schweizertypen. Lille by – store forhold.

Man brugte dog stadig lapidarstemplet nogle år derefter, især til kvalificerede forsendelser, men derefter blev kun brotypestemplet anvendt.

I 1915 byggede man så et rigtigt posthus beregnet til formålet, efter at have haft til huse flere forskellige steder i almindelige huse, hvor der blot var blevet sat et postskilt op på husmuren. Posthuset ligger der endnu, et stort og flot hus, som nu ikke længere bruges til sit formål, da postekspeditionen, som alle andre steder er flyttet til et supermarked. I anledning af bygningen i 1915 syntes man igen, det var tid til at få et nyt stempel, så et bro II type stempel blev anskaffet

Lapidarstemplet forsvandt helt og gik tilsyneladende helt ud af brug. Man må have pakket det godt ned under flytningen til det nye posthus, for der er tilsyneladende ingen overlapning med det nye stempel som der var ved sidste stempelskifte.

Det lever man godt med i 15 år, hvor man fra postetaten bestemmer at de sidste cifre i broen nu eller skal angive formiddag eller eftermiddag, men klokkeslæt. Stemplerne beordres indsendt, så man få lavet de nødvendige ændringer, så der nu kan stå 7-9 eller 17-19.

Postmesteren, som på det tidspunkt hed Søren Anker Munch, var en erfaren postmester, men her har han åbenbart ikke tænkt sig om. Han graver det gamle schweizerstempel og får det forsynet med klokkeslæt og bruger stemplet den 7. og 8. april i 1930 og aldrig senere. Stemplet kendes kun anvendt disse to dage. Hvad har han dog tænkt på? Hvorfor har han ofret krudt på et stempel, som ikke havde været i brug i 15 år? Helt ærligt, hvor dum kan man være?

Han har dog glædet et par samlere, da stemplet må høre til et af de sjældnest anvendte brotypestempler, og så endda meget efteranvendt, som man kan se på det viste korrespondancekort. Tønning havde ikke fået skiftet tidsangivelsen endnu, men duksedrengen Grindsted havde.

AF Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Haa Do wot Hobrow?

Samarbejdet mellem nordjyske klubber inviterer til Frimærke og Mønt byttedag i Hobro lørdag den 27. …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED