Hvilken samling og hvilket frimærkealbum

Ofte har man fornemmelsen af, at de samme sjældne objekter med auktionshusenes hjælp flyder mellem forskellige samlere, udstilles og sælges igen og at alle ældre objekter er beskrevet og behandlet, men hvis man kigger på HBA Gebrüder Ehrenguts auktion, der løber af stablen 4. maj, så kan man godt gå i banken for at få forhøjet sin kassekredit, hvis man har hang til klassisk materiale fra hele verden.

Med at opråb på €250.000 kan man erhverve det afbillede album. Det indeholder den såkaldte ”Victoria Samling”, som er samlet af en Medicinforsker og filatelist fra Berlin. Albummet på 500 sider og indeholder kun materiale fra 1840 til 1895 – filateliens guldalder. Albummet er 21 cm tykt!

Det indeholder både frimærker og breve fra perioden. Her kan blot nævnes en komplet samling gammelt Tyskland fra de tyske stater, 400 One Penny Black, Østrig, Finland nr 1 og 2, Schweitz, rumænske oksehoveder, selvfølgelig også tidlige australske stater, Afrika, Kina og selvfølgelig Mauritius og de første mærker fra Guyana.

Af sikkerhedsgrunde skal man kontakte firmaet i Hamborg, hvis man vil se samlingen, for den kan kun beses på deres kontor efter aftale. Det bliver spændende at se hammerslagsprisen. Interesserede kan finde lottet på https://www.hba.de/de/suche/4865/seite/1/?lot_range=4500-4500.

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Frankrig opgiver UPU farver

Vi har levet med Verdenspostforeningens (UPU) farver siden 1898, grøn for tryksager, rød for postkort …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED