Fremmede mærker på danske forsendelser

På udstillingen Den Muntre i Hornslet i efteråret 2023 var der et enrammes eksponat med noget, som jeg aldrig havde set før, men som dog er en del af dansk filateli. Det var Frederik Ydell, der udstillede SCADTA – Danish Consulate Stamps and Mails 1925-1928.
SCADTA – ja, hvad er det? Det er en forkortelse af Sociedad Colombo-Alemana de Transportes Aereos, et colombiansk flyselskab, der blev stiftet i 1920 og fik monopol på at flyve med colombiansk luftpost. Selskabet fik også lov til at trykke egne mærker, der skulle betale for lufttransporten. Det skulle man ikke tro havde meget med dansk filateli at gøre, gmen det har det. Gennem årene fik selskabet trykt en del mærker, bl.a. typen som den her viste:

Mærkerne findes også uden overtryk, og de er brugt i hjemlandet. For at fremme luftposten fik man lov til gennem konsulater og andre kontorer at sælge luftpostmærkerne i mange lande verden over, og for at finde ud af, hvilke lande posten kom fra, overtrykte man forbogstavet i landets navn, som det staves på spansk. EU er USA (États-Unis), og de andre er til at gætte.

Det var nyt for mig, at de også findes på danske forsendelser. Efter lidt søgning på nettet fandt jeg et eksemplar solgt på en Corinphila auktion og selvfølgelig var mærkerne overtrykt med D. Jeg formoder det må være nogle af de største sjældenheder i moderne dansk filateli. I hvert fald måtte køberen af den illustrerede kuvert bøde nogle tusind Euro for kuverten. Jeg husker ikke, om den sad i Ydells eksponat, men der sad andre, så de må være til at finde.
Både J.F. Frimærker og Fyns Frimærkeservice har hhv. mærkerne og også forsendelser til salg med mærker fra selskabet, dog i skrivende øjeblik ikke danske forsendelser. God jagt.
Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Velkommen til den nye og spændende hjemmeside

Ib Pedersen i Odense har netop lagt sin helt nye hjemmeside ud på internettet.En hjemmeside …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED