En smuk frimærkesamling

Vil man have en smuk frimærkesamling, skal man tilsyneladende samle Sverige. Det mener auktionshuset Postiljonen i hvert fald. Det har netop udgivet deres katalog – eller rettere to kataloger – hvoraf det ene indeholder ”A Beautiful Collection”, Stefan Bielkhammars eksponat af Sverige fra 1855 til 1872. Mange flotte klassiske objekter!

Det er i den grad et persongalleri, der præsenteres, som nu afhænder samlinger. Ulf Sjögren har en Nova Scotia & New Brunswick samling under hammeren, Gordon Hughmarks Skandinavien samling, Niels Schous Danmarkssamling, Orla Nielsens Islandssamling, Hans Ringertz islandske tjenesteforsendelser, foruden føromtalte Stefan Bielkhammars Sverige.

Det er et voldsomt udbud af tidligere eksponater – så vidt jeg kan bedømme væsentlig flere, end vi normalt oplever, så det bliver spændende at se, om det store udbud vil føre til faldende priser, som ville være logisk rent markedsøkonomisk, eller de gode, exceptionelle objekter stadig vil hente højere priser end tidligere. Et af de dyreste objekter på auktionen er fra Danmark, et af Stettinbrevene. Her starter bud ved € 25.000.

Der er naturligvis mange andre flotte tilbud fra mange andre lande på auktionen, så ingen burde gå forgæves efter at finde ting til egen samling. Hvis man ikke er til papir, kan man finde alle herlighederne på www.postiljonen.se Man kan godt blive misundelig på svenskerne, som kan sende to kataloger på over 350 sider til min postkasse i Danmark for kun 9 kr. Hvad har vi gjort for at skulle straffes med den høje porto?

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Haa Do wot i Hobrow?

Samarbejdet mellem nordjyske klubber inviterer til Frimærke og Mønt byttedag i Hobro lørdag den 27. …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED