Dyrt at være glemsom – især for ens venner

I de gode gamle dage – i dette tilfælde i 1962 – kunne det være en dyr fornøjelse at være glemsom, ikke så meget for en selv, men for familie og venner.

Det viste brev ligner umiskendeligt et takkekort, den type man sender ud for at takke for opmærksomheden i forbindelse med fødselsdag, bryllup, begravelse eller andre former for store begivenheder.

Taksten for at sende et brev i 1962 var 30 ører, men afsenderen, der snedigt har undladt at skrive afsender på bagsiden, har kun frankeret med 12 ører. Ergo mangler der 18 ører, og dengang var taksten for den forglemmelse dobbelt af manglende port, dvs.  2 x 18 = 36 ører — men opkrævet hos modtageren. Det er der gjort opmærksomt på dels ved med blåkridt at skrive 36, dels ved at køre brevet igennem maskinen for manglende porto med det grønne stempelaftryk også med taksten på 36 ører.

Det ovale lille stempel med F inde i cirklen er mig ubekendt. Er der nogen der ved, hvad det er brugt til?

Nu var det formodentlig ikke for at genere modtagerne, at afsenderen fejlfrankerede, men hvis det var en stor begivenhed, kan man godt frygte for hvor mange breve, der er sendt på den måde til uskyldige mennesker, der således er kommet i gæld til postvæsenet.

Afsenderen kunne have sendt brevene for de 12 ører, hvis der blot havde været en trykt meddelelse, et takkekort eller visitkort deri, kun med en underskrift. Tryksagstaksten var nemlig 12 ører dengang, og dermed ville brevet have været korrekt frankeret. Det krævede dog et par ting mere. Der skulle enten have været er kryds, eller der skulle være skrevet ”tryksag” på forsiden, og så skulle kuverten ikke være klistret til, men åben, så postvæsenet kunne have kontrolleret, at der var tale om en åbent forsendt tryksag. Denne er klistret til, og hvis det nu skyldes ophold i en fugtig postkasse, så er det dobbelt uheldigt. Gad vide, hvor mange der blev ramt, da der dengang nemt kunne være over 100 deltagere ved en fest.

Af Otto Kjærgaard (illustration venligst udlånt af Hans Urbak)

Om Erik Sørensen

Se også

Generalforsamling i DFS og DFH

I går den 22. april 2024 blev der afholdt generalforsamling i Djurslands Filatelistiske Selskab (DFS) …

En kommentar

  1. Det er sendt til 2000 Frederiksberg

    Det kunne tænkes, at stemplet i Crklen er for at indikere 2000 Frederiksberg.

    Jeg hat gået med post på Vesterbro. Der var både Vesterbro og Frederiksberg postnumre til 1999. Der var et separat postkontor til 2000 Frederiksberg.

    Da der ikke er angivet postnummer på brevet kunne F i cirklen være for at indikere det er 2000 F og dermed det postkontor der hører dertil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED