Kaniner og harer i overflod

Kineserne fejer nytår 22. januar. Hvis du bliver født mellem 22. januar og 9. februar 2024 bliver du født i harens eller kaninens år. De skelner ikke så fint, som vi gør. I den anledning er det ikke kun kineserne, der udgiver frimærker med harer og kaniner som motiv. En hærskare af lande udgiver frimærker med det motiv, selv om de ikke bruger den kinesiske kalender og vel næppe tror på de myter, der findes om dyrene.

Ifølge kineserne er der 12 dyr i kredsen, og det varer således 12 år før harens år vender tilbage. Hvert dyr i dyrekredsen tillægges bestemte egenskaber. Et opslag på nettet gav følgende karakteristik af personer født i kaninens år: ”Personer født i kaninens år er venlige og følsomme. De er talentfulde og ambitiøse og har nemt ved at udtrykke sig. En kanin er vellidt overalt. Fordi de har sådan en positiv og behagelig karakter, vil mange gerne betro sig til dem. Men ofte kan kaniner synes sentimentale og endog overfladiske. Haren er raffineret, charmerende og elegant”.

Skulle du være født for 12, 24, 36,48 ….. osv. år siden, så ved du nu hvilken type person, du er. Filatelistisk skulle du derfor lave en samling med kaninernes og harernes liv og levned, og, som de afbillede frimærker viser, er der rig mulighed for at få en farvestrålende og ret varieret samling.

Dette er skrevet af en født i grisens tegn. Ifølge opslag på nettet så er: ”Grisen er den heldigste af alle og repræsentere velstand og et liv i overflod”. Jeg tror de somme tider rammer ved siden af, men godt kinesisk nytår alligevel.

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Fremmede mærker på danske forsendelser

På udstillingen Den Muntre i Hornslet i efteråret 2023 var der et enrammes eksponat med …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED