Grenaa og Omegns Frimærkeklub

Uanset om du samler på
frimærker – julemærker – posthistorie eller postkort
og søger du faglighed, hyggeligt og socialt samvær.

Så er Grenaa og Omegns Frimærkeklub lige klubben for dig.

OM KLUBBEN

I Grenaa og Omegns Frimærkeklub mødes vi hver anden torsdag i tiden fra d. 1. september til ca. 15. april. Vi mødes kl. 19:00 i Kulturhuset Pavillonen. Programmet for møde-aftenerne er meget forskelligt. Vi bytter, køber og sælger lidt til små priser, eller også har vi fundet en foredragsholder, der er specialist i et emne inden for vores fælles hobby, så lærer vi lidt nyt – dejligt. Vi har også større  arrangementer som fællesaftener med andre frimærkeklubber og vores store byttedag som vi afholder sammen med Djurslands Møntforening. Du kan se programmet på www.djursfilateli.dk under punktet “kalenderen”, hver gang der står ”GOF” sker der noget i Grenaa og Omegns Frimærkeklub. Du er meget velkommen til at kontakte bestyrelsen, vi hjælper gerne med svar på evt. spørgsmål, eller med at finde vej til klubbens mødelokale hvis du har lyst til at besøge os. Ved du lidt eller meget om frimærker – det betyder ikke noget. Det, der betyder noget er fællesskabet om en spændende hobby. Når du har besøgt os et par gange, vil du måske være medlem af klubben. Som medlem af Grenaa og Omegns Frimærkeklub bliver du automatisk medlem af Danmarks Filatelist Forbund, der udgiver Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere. Det omfatter et gedigent tidsskrift i farver, der udkommer 6 gange om året og giver dig adgang til al den viden, der findes om frimærker og posthistorie. Herudover omfatter tidsskriftet rubrikannoncer om køb og salg af frimærker private samlere imellem.

Som medlem af en frimærkeklub under DFF kan du også både købe og sælge gratis på DFF-netsalg

På klubaftenerne kan der købes øl/vand/kaffe i Kulturhusets cafè til rimelige priser.

Bestyrelsen:

Formand: 
Hanne Andersen
Tlf. 41 26 47 24
Næstformand:
Ole Rudkilde
Tlf. 40 44 52 10
Kasserer:
John Andersen
Tlf. 30 25 56 49
Bestyrelsesmedlem:
Tommy Karlson
Tlf. 51 75 62 18
Bestyrelsesmedlem:
Egon Jensen
Tlf. 86 32 19 92

 Historiebogen:
I Grenaa Folketidende kunne man d. 30 september 1940 læse en indkaldelse til stiftende generalforsamling d. 2. oktober for en frimærkeklub i Grenaa. Der har altså været en frimærkeklub i Grenaa før den nuværende Grenaa og Omegns Frimærkeklub.
Den nuværende Grenaa og Omegns Frimærkeklub blev stiftet på en generalforsamling d. 27 oktober 1958 på foranledning af Carl Seistrup, Villy Christensen, og ikke mindst Max Jøns. Forud for generalforsamlingen var der indrykket en annonce i Grenaa Folketidende med overskriften ”Frimærker” hvorunder der stod: ”Ny frimærkeklub i Grenaa. Orienterende møde på mandag d. 27. ds. Kl. 20 præcis på hotel ”Skandinavien”. Alle interesserede bedes give møde. Tobakshandler Jøns indleder”.

Grenaa og Omegns Frimærkeklub kan således fejre sin 60 års fødselsdag i 2018. En længere beskrivelse af klubbens første 50 år, kan læses i det jubilæumsskrift, der blev udgivet i anledning af klubbens 50 års jubilæum i 2008.

Auktionsliste til klubauktion
Auktionsomslag til klubauktion

Du kan hente Grenaa og Omegns Frimærkelubs info side i PDF format her

Hent Grenaa og Omegns Frimærkeklubs forårsprogram 2024 i PDF format her

Vores møder afholdes i mødelokalet i Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenaa.

Grenaa og Omegns Frimærkeklub afholder i 2024 byttedag den 8. september.
Læs mere om byttedagen og udskriv flyer her 

Info fra bestyrelsen:
Indkaldelse til den årlige generalforsamling i Grenaa og Omegns Frimærkeklub den 4. april 2024, se mere her

Hvad ved du om Seminarer og skoler og Mariager Fjord?

Seminarer og skoler og Rundt om Mariager Fjord, hvad har det med hinanden at gøre, kan man med rette spørge sig selv om. Ikke ret meget vil de fleste nok umiddelbart svare og så alligevel. For ”Seminarer og skoler – Undervisning og skoleliv” og ”Rundt om Mariager Fjord” er nemlig …

Læs mere...

Rhodesia kan være forvirrende at samle

Det begyndte for alvor i 1889 da den berømte leder af British South Africa Company, Cecil Rhodes fik mandat til at administrere et større uspecificeret areal i midten af Afrika. I 1892 fik området frimærker, og de bærer det besynderlige landenavn: British South Africa Company. Der udkom flere mærker med …

Læs mere...

I krig og kærlighed gælder alle kneb

Det gælder i hvert fald i krig. De viste mærker er falske mærker, som englænderne lod trykke under 1. Verdenskrig. De ligner tyske til forveksling og falskneriet blev ført offentlig kendt i 1922, hvor mange frimærkehandlere måtte til at kigge deres lagre igennem for falske tyske mærker. De adskiller sig …

Læs mere...

Har du også husket det?

Har du husket at tilmelde dig til Djurslands Filatelistiske Højskoles sommerudflugt den 7. juli 2018. Årets sommerudflugt går i år til Lille Vildmose, hvor Søren Chr. Jensen der bl.a. har skrevet bøgerne “Naturen i min lomme” og Lille Vildmose – kultur og natur”, vil være guid for en dag i …

Læs mere...

Hvad er det der adskiller traditionelle og posthistoriske eksponater?

Hvad det er der adskille traditionelle og posthistoriske eksponater fra hinanden? Det vil deltagerne på Djurslands Filatelistiske Højskole helt sikkert være blevet en hel del klogere på, når de den 8. september 2018 tager hjem efter den første højskole dag i sæsonen 2018 – 2019. Om eftermiddagen den 8. september …

Læs mere...

Mærkeligt stumt stempel

Samlere af England er bekendt med det viste rombeformede stempel på kuverten sendt til England i marts 1947. Stemplet eller rettere stemplerne – for der må være adskillige – blev brugt fra 1922 indtil 1985. Oftest ses de brugt på kuverter fra oktober måned – især på de indenlandske breve. …

Læs mere...

Kender du historien om “Kinabarkens historie”?

Hvis ikke, så skulle du måske bruge nogle minutter på at læse artikel af Freddy Pedersen om “Kinabarkens historie”. Artiklen er skrevet af Freddy Pedersen, som har flere års erfaring med at udstille i åben klasse, hvor han bl.a. har udstillet eksponatet ”Aqua vitae = Livets vand”. Du kan downloade …

Læs mere...

Dansk frimærke fra Venezuela

Når man ser det afbillede kort, må man undre sig over, hvad der er sket med det. Kortet er tilsyneladende afsendt fra Venezuela. Forsiden viser et billede fra en Venezuelansk strand med palmer. I teksten nævnes, at stranden er ødelagt af en orkan, som netop er passeret. Det ser ud, …

Læs mere...

Den 8. september 2018 begynder den nye sæson.

Den 8. september 2018 indleder Djurslands Filatelistiske Højskole den nye sæson med et foredrag for begyndere udi Danmark og Dansk Vestindiens tofarvede frimærker. Formiddagens foredragsholder er Søren Chr. Jensen, der til efteråret er aktuel med en ny bog, om det at begynde at arbejde med Danmarks og Dansk Vestindiens tofarvede …

Læs mere...

PostNord fyre 2500 medarbejdere

Ifølge tv2 nyheder afskediger PostNord i løbet af det nærmeste år 2500 medarbejdere. Afskedigelserne sker ifølge tv2 nyheder som anden del af restruktureringen af PostNord og vil ske i løbet af de nærmeste år. Omstruktureringen vil som tidligere udmeldt reducere medarbejderstaben med ca. 4000 fuldtidsansatte i den danske del af …

Læs mere...
error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED