Mærkeligt stumt stempel

Samlere af England er bekendt med det viste rombeformede stempel på kuverten sendt til England i marts 1947. Stemplet eller rettere stemplerne – for der må være adskillige – blev brugt fra 1922 indtil 1985. Oftest ses de brugt på kuverter fra oktober måned – især på de indenlandske breve.

Stemplet er ikke et censurstempel, selv om man måske kunne forledes til at tro det, men nærmere et revisionsstempel. Royal Mail havde åbenbart brug for at kende postmængderne, og ind imellem udtog de en uge, hvor brevene blev talt, og når de blev det, satte man dette stempel på for at vise at forsendelsen var blevet talt med i opgørelsen. Stemplet blev påsat af en såkaldt Heyward Dolphin stempelmaskine, som også var forsynet med et tælleværk.

Salget af frimærker har åbenbart ikke været tilstrækkeligt grundlag for postvæsnet til at opgøre postmængden. Til tælling af udgående og indgående udenlandsk post kunne det måske være nyttigt for at se, om der var lande, der belastede postvæsnet unødigt med post, som man ikke fik betaling for, men ellers må tællingen af den indenlandske post vel kun kunne tilfredsstille postvæsnets nysgerrighed. Breve med stemplet er ikke sjældne, men usædvanlige og da langt sjovere end almindelige tilsvarende breve.

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Perforering af frimærker

De første frimærker i verden var ikke perforeret med takker. Postmestrene måtte selv finde saksen …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED