Vidste du det!

Vidste du f.eks. at der findes en frimærkeklub i Grenaa, og at den har eksisteret lige siden 1958.

Vidste du også, at i en frimærkeklub i dag samles der også på andre ting end frimærker, der samles f.eks. også på breve, posthistorie, og noget som er blevet meget populært, på gamle postkort.

Ligesom frimærker kan samles på mange måder, landesamlinger, bestemte motiver eller man kan specialisere sig i en bestemt frimærkeudgave, er der også mange måder at samle både posthistorie og postkort på.

Indenfor posthistorie kan man f.eks. samle poshistorie fra et bestemt lokalområde, ens egen hjemstavn, en bestemt banestrækning eller en bestemt postrute, og det at samle på postkort byder på lige så mange muligheder, som f.eks. at samle postkort fra en bestemt by, eller postkort med bestemte motiver eller temaer.

Hvad enten det er frimærker, posthistorie eller postkort man samler på, så kan det kombineres med en stor mængde historisk viden, og uanset hvad man samler på, så er det kun ens egen fantasi der sætter grænserne.

På en typisk mødeaften i Grenaa og Omegns Frimærkeklub, vil det udover bytteaktiviteten, også flere gange i løbet af en sæson være både auktion og foredrag på programmet.

Ligesom klubben hvert år i september måned, i samarbejde med Djurslands Møntforening arrangere en stor byttedag i Kulturhuset Pavillonen, hvor samlere fra nær og fjern mødes til en hyggelig dag.

Medlemmerne af Grenaa og Omegns Frimærkeklub mødes hver anden onsdag aften i tiden fra d. 1. september til ca. 1. april i Kulturhuset Pavillonen.

I Grenå og Omegns Frimærkeklub er du altid velkommen til at komme og besøge os, og se hvordan en alm. klubaften forløber.

Du kan finde flere oplysninger om Grenaa og Omegns Frimærkeklub på: https://djursfilateli.dk/grenaafrim/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2018 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED