Relaterede artikler
Det viste brev er en gammel sag, helt nøjagtigt fra 27. juni 1848. Påtrykt ’On her Majesty’s Service’ og med rødt stempel med krone som en forsendelse, der kan sendes portofrit, og et ovalt PD-stempel, som angiver, at forsendelsen er betalt hele vejen frem til adressaten. Desuden et sort ’Angl. Boulogne MEB 28. jun 48’. Jeg har ingen viden om, hvad det røde A på for og bagside betyder – kan nogen hjælpe?
Som det ses er afsenderen sekretær, W.L. Maberly, som skriver på vegne af Postmesteren for hovepostkontoret i London, som det ses af indholdet. Det er en fortrykt tekst med huller til udfyldelse. Indholdet er en henvendelsen til adressaten i Tapia i Spanien om, at postkontoret ligger inde med et skibsbrev, som der ikke er betalt porto for.
Skibsbreve skulle betales forud til lande, som Storbritannien ikke have aftaler med, og derfor vil returpostkontoret – som disse breve sendtes til – have 2 shillings og 1 pence, før de sender brevet afsted. Henvendelsen er lidt morsom, for der står, i min oversættelse: ’..vi beder dem informere deres forretningsforbindelse i London om at henvende sig til the Inland Post-Office, St. Martin’s-le-grand mellem kl. 10 og 16 og betale den ovenfor nævnte porto, hvorefter brevet straks vil blive sendt til Deres adresse’.
Selvfølgelig gøres også opmærksomt på, at man skal oplyse sagsnummeret ved henvendelsen. Der er styr på tingene. Intet blev sendt før enten modtageren eller afsenderen havde betalt for portoen. 2s 1d var faktisk en pæn sum i 1848, så der var sikkert derfor, det kunne betale sig at lønne folk for at sende disse tjenestebreve og betale transportøren for at sende det ”portofrie” brev, for selv om det gik med anden post, så skulle transportøren betales for fragten af posten, så helt gratis var det ikke.
En morsom lille sag, der viser noget om den service, som postetaten dengang leverede.Af Otto Kjærgaard (illustration venligst udlånt af Svend Bek-Pedersen
