POST ’22 – hjemstavnens forstad (26)

Der er kun kort tid til at dørene åbnes for den store posthistoriske udstilling i Hornslet. Det sker 26. og 27. marts og her fejres Dansk Posthistorisk Selskabs 50-års jubilæum med over 200 rammer med posthistoriske eksponater. Det bliver formodentlig den største udstilling i 2022.

En af samlingerne er en hjemstavnssamling, eller måske skal man skal kalde det en forstadssamling, for Torben Rasmussen viser sin samling med Bolbro – Odense V. På indledningsplanchen skriver han: Samlingen viser lidt af en hjemstavnshistorie samt lidt posthistorie fra Bolbro op igennem tiden, hvor bydelen fik eget postindleveringskontor og frem til postekspeditionen lukkede i 2004.

Bolbro er en lille lokalitet som ligger vest for Odense og optræder med stednavnet Bulbro fra middel­ alderen og omtalt omkring 1471. Navnet ændres — forvanskes til Bulbroe, Bwlbro, Bolbroe — for endelig            at blive til Bolbro.

Bolbro var tidligt kun ganske få gårde, som lå tæt sammen 8 stk. i alt, hvoraf de 6 gårde udbrændte ved storbranden i 1849. Antallet af indbyggere i denne periode var ca. 70 personer. I 1901 blev Bolbro ind­ lemmet i Odense Kommune sammen med Hunderup. På dette tidspunkt boede der nu ca. 350 personer.

Udviklingen gik stærkt, der kom gang i befolkningstilvæksten, nye boligområder blev bygget, og i 1935 kom der efter ønsker fra beboerne et lille postindleveringskontor.

I 1950 boede der ca. 7.600 personer, og omkring lukning af postekspeditionen i 2004 boede der ca. 10.500 i bydele.

Ud af det kan man se, at der er tale om en samling med en del nyere posthistorisk materiale, men det betyder ikke, at der ikke kan findes sjældne objekter – ja næsten unikke objekter – som fx den her viste.

Adressekort på pakke 1 kg. Afsendt fra Bolbro den 21.12.1936 til Sandager pr. Assens. Porto 40 øre. Annulleret med BOLBRO UDS samt sidestemplet med Odense 1. Stemplet med violet Odense (Bolbro).
Porto pakker i perioden 1.6.1933-1.7.1940 0-5 kg= 40 øre.

Kom og se hele eksponatet på POST´22 i Hornslet Hallen 26.-27. marts 2022


Om Erik Sørensen

Se også

VIGTIG MEDDELELSE FRA DJURSLANDS FILATELISTISKE HØJSKOLE !!

På grund af en uforudset forhindring for en af vore foredragsholdere, er vi fra Højskolens …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED