Papirnusseri, der vil noget

Fr. Olsens bøger om postvæsenet i Danmark kan sine steder være lidt kedsommelig, men ind imellem leverer han perler, som man kan se han selv har moret sig over. I bind 4 har et fantastisk eksempel på papirnusseri af højeste karat. Vi er i begyndelsen af 1800-tallet lige efter statsbankerotten. Han skriver side 203-205:

I Postbestyrelsens Kontorer skulde arbejdes 8 Timer daglig. Kontortiden var fra 10 Fm. til 2 Em. og fra 4 til 7 eller 5 til 8 Em. efter Kontorchefens Bestemmelse. I Dyrtidsaarene indskrænkede man for at spare paa Lys og Brændsel Kontortiden til fra 10 Fm. til 3 Em., men det var kun om Vinteren; om Sommeren maatte der ogsaa arbejdes om Aftenen, og det hjalp ikke, at flere af Kontorcheferne erklærede, at en Kontortid fra 10 Fm. til 3 Em. var tilstrækkelig til Arbejdets Udførelse. Forretningsgangen i Postbestyrelsen var ligesom i alle Statskontor er i hin Tid uhyre omstændelig. De mindste Ubetydeligheder behandledes, som om det var vigtige Statssager. Man tænke sig blot Generalpostdirektionen i en Skrivelse til Opsynsmanden paa Sprogø bifalde hans Forslag om at anvende 9 Par kasserede Hørlagener og 3 Par Blaalærredslagener til Sengetæpper og det, som heraf blev tilovers, til Pudseklude til Fyret, og senere give samme Opsynsmand en Reprimande, fordi han paa egen Haand havde anskaffet en Thekedel, hvortil Udgiften dog fik Lov at passere, naar han afleverede den gamle Kedel til Bæltpostskipper Dyrhauge, som i den Anledning fik en Skrivelse om at modtage Thekedelen. Alle disse Skrivelser er undertegnede af samtlige Direktører og paraferede af en Kontorchef.

 Man kan forstaa, at en Styrelse, som i den Grad gik i Detailler, krævede et forholdsvis stort Personale, og hertil kom, at man kun meget nødig afskedigede Embedsmænd, der paa Grund af Alder, Svagelighed eller andre Aarsager ikke egnede sig til at forblive i Embederne, hvad enten det nu har været af Overbærenhed med de paagældende eller for ikke at bebyrde Pensionskassen. Det gik i den Henseende saa vidt, at man forbigik en Fuldmægtig, der stod for Tur til at blive Kontorchef, fordi han ikke kunde undværes i det Kontor, hvor han var ansat, som Følge af at Chefen her var aldrende og svagelig og ikke kunde besørge Forretningerne selv. Ganske vist maatte den yngre Fuldmægtig, som blev Kontorchef, nøjes med 600 Rdl. aarlig i Gage, medens den ældre Fuldmægtig fik 400 Rdl. Tillæg og Tilsagn om at beholde sin Anciennitet, saaledes at han, naar han blev Kontorchef, skulde staa foran den yngre, men han fik samtidig mere Arbejde, idet en Fuldmægtigplads blev inddraget og en Del af den hertil reglementerede Gage tildelt den aldrende Kontorchef.

De offentlige administration er vist blevet bedre siden da, selv om mange klager over unødigt papirnusseri.

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

To spændende auktioner

Her får du link til to spændende auktioner, som løber her i den kommende weekend. …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED