Ny bog om Danmarks tofarvede helsager

I anledning af 150-året for udgivelsen af den tofarvede udgave af Danmarks helsager den 1. april 2021 har Lars Engelbrecht skrevet en ny bog i to bind, der giver en grundig gennemgang af alle aspekter af de tofarvede helsager.

Bogen forklarer i første bind om baggrunden for Danmarks første brevkort i 1871 og viser alle de tilhørende essays og prøvetryk. Herefter gennemgår bogen de forskellige typer og varianter af alle helsager i den tofarvedes udgave: Brevkort, dobbelte brevkort, korrespondancekort og korsbånd. Også koblingen mellem de tofarvede frimærker og de tofarvede helsager bliver beskrevet.

Andet bind gennemgår anvendelsen af de tofarvede helsager i alle posthistoriske aspekter herunder takster, efterporto, antal registrerede frankeringer, specielle forsendelsestyper (prøver uden værdi, grænsepost, skibspost, skipperbreve, post til orlogsskibe mv.), stempler (annulleringsstempler, dagsstempler, ombæringsstempler, jernbanestempler, private stempler, returstempler, kontorstempler osv.), etiketter, påtegninger og meget mere.

Bogen er således en guide til analyse af Danmarks tofarvede helsager – både traditionelt og posthistorisk.

Bogen er på 848 sider i to hardcover bind, og prisen er 400,- kroner plus forsendelse, som koster 75,- med Postnord med levering til hjemadressen.

Bogen er trykt og klar til levering, og købes på: www.helsager.dk, hvor der også kan ses et uddrag af bogen.

Du kan læse uddrag fra bogen her

Om Erik Sørensen

Se også

Hjælp til indledningsplanche

Højskole havde fornylig besøg af Lars Jørgensen fra Belgien, der talte om at være prøver …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED