Kom og oplev frimærker og breve for millioner på POST ´22 i Hornslet Hallen den 26.-27. marts

Den sidste weekend i marts – 26. og 27. marts – åbnes dørene for den største frimærkebegivenhed i Danmark i 2022 i Hornslet Hallen. Dansk Posthistorisk Selskab fylder 50 år og i samarbejde med Djurslands Filatelistiske Højskole og Hornslet Frimærkeklub arrangeres den største udstilling med posthistoriske samlinger nogensinde.

Frimærkeudstilling er måske ikke helt den rigtige betegnelse, for der vil ikke være mange enkelte frimærker, således som de fleste måske samler dem i et album med plads til et lands frimærker. Faktisk vil de alle sidde på en kuvert eller et postalt dokument af en art. Det skyldes, at det er kun samlere af posthistorie, der udstiller, og nogle vil måske spørge: Hvad er posthistorie?

Posthistorikere og posthistorie er en speciel slags samlere og en måde at samle på, der har været voksende de sidste år. Som ordet siger, er det en måde at samle på, der ligger tæt på historie. Derfor er det ikke enkelte frimærker, der samles, men kuverter og postale dokumenter, der kan fortælle noget historisk. Måske skulle man tro, at det derfor kun er meget gamle ting, der samles, breve og dokumenter fra før 1900, men det er ikke tilfældet. En af de samlinger – samlere kalder dem eksponater, når det er en udstillingssamling – viser Hasle (Aarhus Vest) helt frem til 2016, men naturligvis vises også breve helt tilbage fra 1600-tallet.

Køn er denne las ikke, frimærket er kludetakket, men kuverten fortæller en utrolig historie.

Tro det eller lad være, men posthistorikere vil endda gerne samle lettere defekte frimærker, hvis de sidder på en kuvert, der kan fortælle en historie, som fx den viste kuvert med et noget ”slidt” frimærke og en beskidt og revet kuvert, for den fortæller posthistorie i allerhøjeste grad. Brevet er sendt fra Østgrønland og nået til København 18. september 1939, som det ses på stemplet. Her er den første del af posthistorien, for Grønland fik deres egne frimærker i 1938, men som denne kuvert viser, så gjaldt det ikke Østgrønland, de kunne først bruge dem i 1940. Derfor satte afsenderen det danske frimærke på, gav det i hænderne på kaptajnen på et skib til Danmark, og ved ankomsten indleverede han det på Københavns Omkartering, hvor man så stemplede frimærket, da der ikke var et postkontor, der hvor brevet blev sendt fra på Grønland.

Brevet er underfrankeret med 5 øre og derfor vil postvæsenet have 10 øre i strafporto, som der er skrevet med store, røde tal. Det ville adressaten ikke betale, eller han var bortrejst eller død, for den 20. september besluttede man at returnere brevet til Eli Knudsen, Sandodden på Østgrønland, som der er skrevet og stemplet.
Nu er det interessant rent posthistorisk, hvad man gjorde, for problemet var nu, at der kun var én skibsforbindelse til Østgrønland – om året – som regel i august september, når isen var medgørlig. Derfor henligger brevet til 1940, og så kom tyskeren i vejen 9. april. Man prøvede at sende brevet tilbage, da der blev åbnet for postforbindelserne. Yderst til venstre, kan man se en banderole med et g for neden i en cirkel. Det er tegn på at tyskerne har åbnet og censureret brevet i Wien og lukket igen med banderolen. Man forsøgte nemlig at sendte brevet til Genua, hvor der var skibslejlighed til USA. Den gik ikke, for de ruter blev indstillet, da Mussolini begyndte at røre på sig, hvorefter brevet går tilbage til København, hvor de så forsøger at sende via en anden rute.

Man påstempler VIA SIBERIA – USA, men den rute virker heller ikke, for det sendes med tog ned gennem Europa til Lissabon, hvorfra man kan sejle til New York. Herefter sendes brevet med et Kryolitskib til Ivigtut i Sydgrønland, for så at gå med slæde eller en båd op til Sandodden på Grønlands østkyst. Det er sgu’ da billigt for 10 øre, således at komme to gange over Atlanterhavet og igennem Europa et par gange.

Som det ses af dette eksempel, så beskæftiger posthistorien sig med de veje, post blev sendt, frankeringen og dermed portosatser, og alt det man kan aflæse ud fra påskrifter og stempler på kuverten. Tænk, hvis nogen havde klippet det frimærke af! Så havde man haft et ubrugeligt frimærke og en beskidt lap papir og ikke denne dokumentation af en utrolig forsendelse. En nu afdød samler sagde engang at posthistorie er at svare på spørgsmålet: Hvad gør postvæsenet når …….?

Der er også en ren historisk fortælling ved dette brev. Eli Knudsen, som sendte og siden fik brevet retur, var den eneste dansker, der blev dræbt af tyskerne under krigen på Grønland, da man forsøgte at forsvare Østgrønland mod tysk besættelse med en håndfuld mænd, det, der senere blev til Siriuspatruljen.

Tyskerne var gået i land og havde etableret en base ved Sandodden, hvor de med en radio sendte vejrmeldinger, noget der var af stor betydning for sejladsen på Atlanterhavet. De blev opdaget og Eli Knudsen tog afsted på sin slæde for at advare en dansker, der befandt sig nord for tyskernes base. Undervejs løb han ind i tyskerne, der havde flyttet sig. Da han blev opdaget, anråbte tyskerne ham. Eli Knudsen forsøgte at vende slæden og flygte, men de skød ham. På Besættelsesmuseet i København kan man se en montre til minde om Eli Knudsen (hvis den stadig er der efter flytningen).

Således fletter historie og posthistorie sig sammen, og de er uadskillelige. Det viste brev kan ikke ses på udstillingen, men der er mange andre, der fletter historie og posthistorie sammen, som det andet viste brev, som er sendt til en mand, der omkom ved Hans Hedtofts forlis.

På udstillingen kan man derfor se eksponater for millioner. Det er de bedste af de bedste danske posthistoriske eksponater, der vises, eksponater, der ved tidligere udstillinger er belønnet med medaljer af højeste karat – de fleste med en guldmedalje. Man bør afsætte god tid til at læse forklaringerne på de enkelte plancher, hvoraf der vil være ca. 3360 stk.! Alle krydser fingre for at coronaen ikke skal ødelægge dette historiske arrangement, hvor man kan få masser af (post)historiske oplevelser.

 

For- og bagside af et brev, som er sendt til en person, som omkom ved Hans Hedtofts forlis. Også et brev med en del skavanker, men posthistorisk utroligt interessant.

af Otto Kjærgaard

Vi ses til frimærker og breve for millioner i Hornslet Hallen den 26.-27. marts


Om Erik Sørensen

Se også

VIGTIG MEDDELELSE FRA DJURSLANDS FILATELISTISKE HØJSKOLE !!

På grund af en uforudset forhindring for en af vore foredragsholdere, er vi fra Højskolens …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED