Relaterede artikler
Som det er mange bekendt, så samler jeg på ocean letters – mest på de udenlandske, da jeg er ret velforsynet med de danske. Jeg har i mange år lavet en registrering af disse breve, når de kom på auktion og har opdaget et mærkeligt fænomen, som jeg har lidt svært ved at se logikken i, men måske kan kloge mennesker forklare dette fænomen, som jeg har flere eksempler på.
Den viste kuvert udbydes på auktion hos det tyske auktionsfirma Schlegel i Berlin. Startprisen er €100. Hvis man skulle købe dette ikke særligt sjældne eksemplar og fik det til opråbsprisen, så ville det koste med porto og 22% salær omkring 1000 kr.
Det er en nogen heftig pris for et ikke ret sjældent eksemplar, som er krøllet, har brune pletter, en rift for oven og har en brandskade i nederste venstre hjørne, hvorfor man har dækket det med noget hvidt papir på forsiden. På bagsiden kan man se, at det burde være crashpost for at kunne sælges. I første omgang undrede jeg mig over prisen og dernæst, hvorfor man har udbudt et så ringe lot. Derfor var overraskelsen stor, da resultatlisten kom, og det var solgt til underbud på €90, en ren fantasipris for så dårligt et ocean letter. Jeg har selv en par krøllede eksemplarer og vejrede nu morgenluft mht. at sælge dem til en formidabel pris.
Dette skete i slutningen af januar måned, og jeg havde end ikke nået at finde min to nødlidende frem blandt dubletterne, før vi nåede marts, og jeg får tilsendt en email fra min EBay søgeagent. Det selv samme brev udbydes nu på EBay til €50, hvilket stadig er alt for meget for den kvalitet. Formodentlig af den årsag blev det ikke solgt. Jeg har oplevet noget lignende med et brev, som nu er forsøgt solgt 5 gange – hver gang til samme pris – og væsentligt under den pris, det har fået hammerslag på ved en auktion.
Derfor er mit spørgsmål: Hvem køber på auktion til €90 og sætter til salg for €50 et par måneder senere? Hvad dækker dette fænomen over, for man må formode, at man kan regne med et velrenommeret auktionshus’ resultatliste? Kommentarer udbedes.
Af Otto Kjærgaard
