Relaterede artikler
Noget af det meget efterspurgte i hjemstavnssamlinger er bureaustempler fra de togstrækninger, der har passeret eller haft endestation i den pågældende hjemstavn. Specielt de tidlige er vanskelige at få fat i. Forklaringen er ret enkel. På mange af de stationer, der lå langs jernbanerne, og hvor man også havde plantet posthuset, var der ikke meget at lave. Det gælder i udpræget på strækningerne i udkantsdanmark.
Når man nu alligevel sad og kedede sig, og kaffen var drukket, så kunne man lige så godt få stemplet brevene, også dem der kom i sidste øjeblik. Derfor var der ikke meget post, man efterlod til postbehandling og stempling i de rullende postkontorer, som bureauerne i togene var.
Et specielt stempel til min samling var især svært at få fat i, især fordi Vagn Jensen, den store registrator af danske brotypestempler, skrev i sit oprindelige katalog, at stemplet kun fandtes på postmuseet. Det drejer sig om bureustemplet Bramminge–Grindsted. I sin registrant skriver Vagn Jensen: ”Efter at Langå-Silkeborg var færdig i 1908 fortsatte banebyggeriet tværs gennem Jylland sydfra i Bramminge, og i 1916 nåedes Grindsted. Selvom togene udgik fra Esbjerg fik stemplerne Bramminge, ligesom Bramminge-Vedsted og senere Bramminge-Tønder. Togplanen af 23. maj 1917 angiver to bureaupar 1203/1204 og 1207/1210, alle kørt i en 1,3 m kupe. Stemplet kendes foreløbigt kun på et klip på Postmuseet. Man må formode, at brugen ophørte, da banen forlængedes til Brande året efter”. Klippet på postmuseet er stemplet 22.10.1917, men som det ses på billedet er afstemplingsdatoen på mit brev 14.04.1917 T1204. Det stempel, der afløser Bramminge-Grindsted stemplet, er taget i brug i hvert fald 27.12.1917, så det er et snævert vindue, man skal lede i.
Hvor stor er ens glæde så ikke, når en anden samler kommer og spørger, om man ikke er interesseret i afbillede brev. Brevet illustrerer fint det beskrevne ovenfor. I Grindsted har man haft god tid til afstempling, men kun ramt venstre mærke. Postmanden i bureauvognen har siddet og kigget på de indleverede breve og set, at her var der et frimærke, der ikke var ordentligt annulleret, og det er imod regulativerne, så han svinger sit stempel ned over mærket. Og tak for det, for det er sjældent flot afstemplet. Han havde lidt at lave og gjorde en samler ualmindelig glad, så hvor heldig har man lov at være?
Af Otto Kjærgaard
