Højskolen og det kolde polarområde

Den store NORDIA udstilling i Vejle er overstået – særdeles godt overstået. Arrangementet var meget veltilrettelagt og meget velbesøgt. En sand opmuntring for alle samlere – frimærkesamleriets snarlige død synes at være udsat – måske aflyst.

Djurslands Filatelistiske Højskole benyttede lejligheden til at lægge et ekstra arrangement på udstillingen, da den havde besøge af de største eksperter inden for det specielle område – Polarfilateli. Alan Warren og Hal Vogel, som er de to største kapaciteter inden for området og selv virkede som dommere på udstillingen, gav os et foredrag og en pædagogisk indføring i, hvad Polarfilateli er, og hvad der kan sættes ind og bedømmes i sådanne samlinger. De havde taget vejen helt fra USA for at deltage i NORDIA udstillingen og berige de fremmødte tilhørere.

En pæn stor flok havde fundet til Vejle som tilhørere, og vi fik et indsigtsfuldt og inspirerende foredrag, en kop kaffe og en kage og en hyggelig snak over bordet. Flere kontakter blev lavet, så man måske nu ser en dansk polarfilatelist, når de skal have deres næste udstilling om tre år.

af/Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Fremmede mærker på danske forsendelser

På udstillingen Den Muntre i Hornslet i efteråret 2023 var der et enrammes eksponat med …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED