Et sørgebrev

Engang skrev man breve, men desværre er meget af det flyttet over på nettet. En af de gamle traditioner fra alt for længe siden var sørgebreve. Brevene var let genkendelige med en sort sørgerand på brevene. Traditionen stammer efter sigende fra de kongelige, som sendte og brugte disse breve ved dødsfald. Senere blev de brugt i stor stil af den almindelige befolkning, især når man skulle takke i forbindelse med en begravelse.

Det viste sørgebrev ser umiddelbar ud som et almindeligt sørgebrev fra Frankrig til USA med et for den tid ret almindeligt frimærke. Det er det faktisk ikke. Hvis man kigger nøje på frimærket, kan man ane et rødt overtryk med nogle kinesiske skrifttegn. Betydningen af disse røbes, når man ser på stemplet Shang-hei – Chine. Brevet er sendt fra denne kinesiske by til New Orleans.

Frankrig og en række andre større lande havde på den tid oprettet deres egne postkontorer bl.a. i Kina, men fx også på den tyrkiske kyst. Man stolede ikke rigtigt på det lokale postvæsen, og som kolonimagt har man nok også ment, at det var en måde at pisse lidt territorium af.

Brevet er sejlet tværs over Stillehavet og nåede San Francisco 25. februar 1903 ifølge bagsidestemplet, inden turen tværs over det amerikanske kontinent. En anden ting, man kan bemærke ved brevet, er taksten. Frankrig og deres kolonier havde indtil langt op i 1900-tallet samme taksttabel, uanset om man sendte breve fra Frankrig eller en af kolonierne, og internt havde man samme ”indenrigstakst”, så man fra en afrikansk eller asiatisk koloni kunne sende breve for samme takst, som for et indenrigsbrev fra fx Lyon til Paris. Det lugtede altid lidt af ligestilling.

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Hjælp til indledningsplanche

Højskole havde fornylig besøg af Lars Jørgensen fra Belgien, der talte om at være prøver …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED