Enkeltporto

Vi viste på denne hjemmeside for et stykker tid siden et kort med et blåt femtal skrevet med blåkridt, som var en privat påtegning. På det viste kort er der tydelige skrevet 10 med blåkridt, og den første tanke, man får, er: Efterporto, eller strafporto, som er den populære betegnelse.

Som det ses, er kortet stemplet 9. august 1929, og på det tidspunkt var portoen for et brevkort 10 øre, som der er sat på med portomærket afstemplet ved ankomsten i København. Fænomenet kaldes enkeltporto og er ikke en strafporto. Firmaer med stor korrespondance kunne aftale med postvæsenet, at de udsendte kort som dette til bestilling af varer eller tjenesteydelse og på kortet få fortrykt: Kan ufrankeret nedlægges i Postvæsenets Brevkasser. Man havde så hos modtageren den aftale, at man kun betalte den ordinære porto – i dette tilfælde 10 ører – som postvæsenet krediterede modtageren for.

Denne ordning var en besparelse for firmaer, da de alternativt skulle udsende bestillingskort med påsatte frimærker, og hvis modtageren ikke tilbagesendte en bestilling eller måske brugte returportoen til eget brug, så ville det være et stort unødvendigt økonomisk tab. Nu betalte man kun for de returkort, der blev brugt. Firmaerne betalte ved modtagelsen eller ved månedlige afregninger.

Man må beundre postvæsenets effektivitet, dengang det var en offentlig etat. Kortet er stemplet i Grindsted 9. august mellem 6-7 om morgenen og er bragt ud i København med 6. ombæring – samme dag! Værsågod, dengang var der quickpost! 6 ombæringer, samme dag, det har vi ikke engang om måneden.

Af Otto Kjærgaard

Hvis du vil vide mere om “Enkeltportoen”, så er det et af de emner der er på programmet på Djurslands Filatelistiske Højskole i den kommende sæson 2023/2024.

Lørdag den 9/3 2024
Henrik Plovst:
Modtageren betaler
Reflektioner over begreberne franko- porto og efterporto og konkurrencevilkår,
der tvang postvæsenet til at lave tiltag, der endte ud i “enkeltporto ordningen”.
Bedre kendt som “Modtageren betaler”. Hvor kom det fra, og hvor er vi i dag?

Du finder hele programmet for 2023/2024 på Djurslands Filatelistiske Højskole her

-397D -18T -10M -12S

Om Erik Sørensen

Se også

Perforering af frimærker

De første frimærker i verden var ikke perforeret med takker. Postmestrene måtte selv finde saksen …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED