Dragens år

Den 10. februar er det nytårsdag i Kina. Kina kalender er en kalender med 12 dyr såvel eksisterende som fabeldyr. Det nye år er det 5 i dyrekredsen – dragens år. Hvis man regner 12, 24, 36, osv. år tilbage, kan man regne sig til, om man er født i dragens år, for det er dragens år hvert 12 år af gode grunde.

Folk, der er født i dragens år, skulle være selvsikre, ambitiøse og eventyrlystne. De er passionerede, viljestærke (stædige?) og har fortrinlige egenskaber som ledere. De er tilknytte ild-elementet, som skulle symbolisere energi, kreativitet og forandringslyst. Med disse egenskaber kan man næsten regne ud at disse mennesker må være herskere med magt og autoritet.

Blandt de mere negative egenskaber er, at de er impulsive, stædige og let bliver vrede. Ofte har de svært ved at styre egne følelse og kan have svært ved at samarbejde med folk, der ikke nærer den samme passion for arbejdet, som de gør.

Som sædvanligt ved et nytår bliver der udgivet en del frimærker med året dyremotiv – specielt i Kina. Andre lande kan heller ikke dy sig. USA udgiver et meget flot spraglet mærke. Da USA ikke har en statsreligion, udgiver de frimærker både til kinesiske højtider og også til muslimske og kristne højtider.

Der er dog mange lande som benytter lejligheden til måske at tjene en ekstra skilling på sådan en udgivelse. Det er fx tvivlsomt hvor mange kinesere, der bor på øen Jersey, som aldrig undlader en lejlighed til at bringe et frimærke med salgspotentiale.

På New Zealand lever en del kinesere, men deres udgivelse er vist af den mere muntre slags. Her serveres dragen i en skål med nudler.

På trods af at Hong Kong er blevet en del af Kina, udgiver de stadig frimærker. Med den store samlerinteresse, der er i Østen, er det meget entreprenant, da man så kan sælge både Kinas egne og Hongkongs. Det er i øvrigt nogle af de mere dekorative af slagsen fra de utallige lande, der fejrer dette nytår. Måske et samleområde, nu da vi ikke længere får hjemlige indenlandske frimærker mere? Godt nytår!

af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Velkommen til den nye og spændende hjemmeside

Ib Pedersen i Odense har netop lagt sin helt nye hjemmeside ud på internettet.En hjemmeside …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED