Djurslands Filatelistiske Højskole’s sommerudflugt 2018

Hermed indbydes højskolens medlemmer til en sommerudflugt til Lille Vildmose.
Turens guide er Søren Chr. Jensen, og der indgår kaffepauser og frokost. Kørsel sker i egne biler. Så megen samkørsel som muligt.

PROGRAM
Vi kører i egne biler mellem stederne. Der er korte vandreture til de flotte og spændende steder. Der vandres ikke i terræn – kun på stier.
Der spises morgenmad hjemmefra.
Kl. 10 Præcis. Vi mødes på P-pladsen ved Vildmocecentret. Adressen er Birkesøvej 16, Dokkedal, 9280 Storvorde
Kl. 10,15 Kørsel til Høstemark. Fra tårnet er der mulighed for at se kronhjort og elg. Måske kan vi komme i audiens hos kongeørnene.
Kl. 11 Kørsel til brandtårnet med udsigt over hele den nordlige mose. Mulighed for at se ørne, høge, traner, rørdrum, masse af vadefugle og måske elg.
Kl. 12 Frokost i Portlandsmosen (alternativt i centrets madpakkerum hvis regnvejr).
Kl. 13 Vandring på board walk ind til gravebanerne fra 2. Verdenskrig 0,5 km.
Kl. 14 Kørsel til Tofte Sø. Vi ser på søen og den nyskabte Birke Sø (2017). Masser af liv. Kronhjorte, vildsvin, hugorm, snog, ørne, skarver mm.
Kl. 15 Eftermiddagskaffe i/ved Toftesøtårnet
Kl. 15,30 De, der har lyst til det, kan afsluttet med en spændende vandretur ind på højmosen. Vandring på 2 x 1,8 km.
Kl. 16,30 Turen er slut og vi kører hjem.
Undervejs fortælles om steder og personer. Gode råd hvis man selv vil tage en tur efterfølgende.
Vi besøger ikke centret. Det må I selv gøre senere.

DELTAGERE
Medlemmer fra højskolen og pårørende kan deltage.
Husk at medbringe tøj og sko afpasset til dagens vejr og stabadser. Ingen husdyr, ingen rygning.
Man skal selv medbringe sine drikkevarer: Kaffe, the, øl, sodavand.

TILMELDING
Tilmelding på sorenchrjensen@gmail.com senest den 1. juli 2018.
Tilmelding er bindende, og der betales, når vi når Vildmosecentret.

PRIS
Der betales kun de egentlige udgifter.
Pr. deltager 100 kr.

Søren Chr.

Hent programmet som PDF her

Om Erik Sørensen

Se også

Haa Do wot i Hobrow?

Samarbejdet mellem nordjyske klubber inviterer til Frimærke og Mønt byttedag i Hobro lørdag den 27. …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED