Den enes død …..

Samleriet kan tage mange former, og den mest mærkelige er måske at samle såkaldt crashpost. Det forekommer kun ved ulykker af forskellig art, og i de fleste tilfælde med død og ødelæggelse til følge. Rariteten over alle rariteter inden for crashpost er et brev fra Hindenburg ulykken i Lakehurst i 1937.

LZ 129 Hindenburg er det største luftfartøj, der nogensinde er bygget. Skibet var 245 m langt, 41 m i diameter og indeholdt 200.000 m³ gas, til at holde det oppe og kunne skyde en tophastighed på 135 km i timen. Når man betænker at en jumbojet – afhængig af type – er mellem 70 og 80 meter, så var Hindenburg altså tre gange så lang som en jumbojet! Ved Landingen i New Jersey i USA brændte luftskibet på omkring 30-40 sekunder. 36 af 97 passagerer døde, foruden en trossegast på jorden. Denne ulykke blev luftskibenes endeligt, og der blev ikke bygget flere.

Skibet kunne bære hele 112 tons, så naturligvis blev det også brugt til at transportere post. Det var noget hurtigere end at sejle den over Atlanterhavet.  Hindenburg medbragte også post på dødsruten, og noget af posten ’overlevede’ branden.

Det tyske auktionshus Thomas Juranek udbyder på deres auktion 27. november et brev, som blev reddet ud af Hindenburgs flammer. Der er ikke meget tilbage, og man kunne måske frygte, det faldt helt i småstykker, når det skulle håndteres, så laset som det ser ud. Startprisen er € 6.400, omregnet ca. 48.000 kr. Dertil skal lægges ca. 25% yderligere i salærer og gebyrer til auktionshuset. Men mon ikke der er en, der gene vil betale meget mere end de € 6.400 for at have et minde om en stor ulykke. Det kan næppe være for at nyde et smukt brev, for kønt er det bestemt ikke.

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Hjælp til indledningsplanche

Højskole havde fornylig besøg af Lars Jørgensen fra Belgien, der talte om at være prøver …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED