Relaterede artikler
Således lyder et gammelt ordsprog. I forbindelse med den viste helsag, kan man godt komme i tanker om afsenderen er god til at regne – hvis han vel at mærke selv har købt denne helsag.
Under det 7 øres violette mærker kan man se, at denne helsag oprindeligt startede som en 3 øres helsag med grå bølgelinje, trykt i 1918, i 1919 blev den ophøjes til en syv øres helsag til brug for landsporto, idet man overtrykte det grå mærke med værdien 7 øre. Da så portoen til lokale helsager steg til 8 øre i 1921, fik den igen et tiltryk, et 1 øres bølgelinjemærke, som kan se på illustrationen.
8 øre må derfor være den pris helsagen er solgt til. I 1929 bliver 7 øres mærket – 3 øres helsagen med med 7 øres overtryk – ugyldiggjort til frankering, så nu er det kun 1 øres mærket, der har frankeringsværdi. Afsenderen fra Bylderup-Bov havde så i 1930 brug for at sende en hilsen til Spanien, men må nu opfrankere med et syv-øres mærke, et fem-øres mærke og et to-øres mærke, altså 14 øre. Plus den gyldige 1 øre, så det nu har den korrekte porto på 15 øre til Spanien. I betragtning af at kortet er købt til 8 øre, har han i alt betalt 23 øre. Han burde have sendt den hilsen i tide, hvis det er ham, der har ligget inde med kortet i alle disse år og derved have sparet 8 øre.
Dette princip om at sende med det samme gælder altid mht. postvæsenet: Man skal ikke forvente, at det bliver billigere i fremtiden.
Af Otto Kjærgaard (illustration udlånt af Ole Bech)
