FORSIDE / Djurslands Filatelistiske Højskole / Da Danmark var teknologisk førende

Da Danmark var teknologisk førende

I 1928 bekostede Carlsbergfondet en 2-årig oceanografisk ekspedition. Havundersøgelsesskibet S/S Dana sejlede rundt om jorden, som man kan se på det afbillede kort. På en sådan ekspedition er det afgørende at kunne stå i hyppig forbindelse med laboratoriet og myndighederne derhjemme, og derfor blev S/S Dana som det første danske skib udstyret med en kortbølgeradiostation bygget af de danske selskab Elektromekano A/S.

Det var lidt af et eksperiment, for man var ikke klar over om skidtet ville virke. Det viste sig at være en så stor teknologisk succes, at det vakte opsigt i det meste af verden, hvor skibet kom frem. Det viste sig nemlig, at man kunne komme i direkte forbindelse med Danmark, hvor man end kom frem. Selv da man var så langt væk fra Danmark, som man næsten kunne komme, nemlig på østsiden af New Zealand, gik man klart igennem.

Professor Johannes Schmidt, lederen af ekspeditionen, udtale i sin bog om togtet: ’På et tidspunkt da kortbølge-korrespondance fra skibe i søen endnu var i sin barndom, havde vi, selv på de fjerneste steder på den anden side af kloden næsten daglig forbindelse direkte til Danmark. Jeg kunne hver dag opgive Dana’s position til Marineministeriet, jeg kunne forhandle om udsendelse og hjemsendelse af personel og materiel og på, ja timer efter, få en afgørelse, som ellers ville have taget måneder,….’

Desuden var det billigt. Man afsendte 546 gebyrpligtige telegrammer. Skulle de sendes som almindelige telegrammer med betaling af kystgebyr/linjegebyr ville det have kostet 38.188 kr. I stedet betalte man 2947 kr., en besparelse, der kunne mærkes. Et almindeligt radiotelegram ved New Zealand skulle sendes til New Zealand og derefter sendes pr. telegraf til København. Et telegram på 10 ord ville i 1963 koste 60 kr., som radiobrev 3,50 kr.

Udviklingen af denne måde at korrespondere på førte til en kraftig opblomstring af de såkaldte Radiobreve, da man åbnede for en billig måde at sende beskeder til og fra skibe for private. De blev gjort endnu billigere ved, at man kun skulle betale 10 øre pr. ord, og porto for den sidste eller første del forsendelsen, nemlig til postvæsenets almindelig portosats – 15 øre, senere 20 øre. Så 15/20 øre i porto + 10 øre pr. ord.

Det viste kort sidder på bagsiden af et sådant radiobrev, sendt til en letmatros på M/S Katrine Mærsk. Brevet er sendt i kuvert til Lyngby Radio, formodentlig frankeret med 15 øre, og for de 24 ord er der betalt 2.40 kr. Et regulært telegram ville nok koste betydeligt mere. Radiobrevet er lidt af en sjældenhed, da der ikke er ret mange bevaret sendt til et skib, men der findes mange sendt fra et skib. Dette skyldes især, at DFDS udstyrede deres både, der sejlede Aarhus/Aalborg-København og Esbjerg-Harwich med kortbølgestationer, så de fungerede som sejlende stationer, der modtog disse meddelelser fra danske skibe overalt i verden – især om natten – og postede dem den følgende morgen, når de var komme i havn.

Kommunikationsmæssigt var dette en revolution. Beskeder fra/til den anden side af kloden kunne ligge i postkassen den næste morgen (vi fik nemlig post hver dag, dengang). Det er først opfindelsen af e-mail, der yderligere har forkortet og billiggjort denne service. (klik på kortet for at se det i stor størrelse)

af Otto Kjærgaard

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2018 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED