Året 2019s smukkeste frimærke

En firma ved navn NEXO Group sponsorer hvert år kåringen af årets bedste frimærker, miniark osv. osv. – i alt 10-11 forskellige kategorier. Dommerkomiteen er formænd, præsidenter for en række landes frimærkeforbund, i alt 33 lande – dog ikke Danmarks. Onde tunger kunne måske påstå, at i en sådan kåring sker der det samme som ved Melodi Grand Prix – man vælger den laveste fællesnævner, da det er det, man kan blive enig om. Nu kan læseren selv danne sig sin mening, om det er en retfærdig kåring, idet der her vises vinderne i nogle af kategorierne.

Kåret som verden smukkeste mærke i året 2019 blev Norges frimærke med en sneugle som motiv.

Det blev Belgien der vandt kategorien: Bedste frimærkedesign med et mærke, der skal sætte fokus på et emne, der er meget oppe i Danmark for tiden: Forsømte børn. 

Der var også en kategori der hed: Det mest originale frimærkeformat, og her kunne man vente det værste, og ganske rigtigt. Det vindende forslag fra Spanien levede helt op til forventningerne. Hvem glæder sig ikke til at rive 100 frimærker ud til frankering? Frimærket forestiller et blad fra et historisk træ.

Noget man kunne frygte endnu mere var kategorien: Det mest innovative frimærke. Hvem andre end Schweitz kunne vinde den dyst, da de er berømte for at lave frimærker, som er ret besværlige at bruge, især hvis man vil sætte dem på en kuvert og få dem stemplet med et pænt stempel. Vinderen blev den berømte hat fra Østrig med gemsefjer – vævet.

Det bedste stålstukne mærke – ja, der er stadig nogle, der laver stålstik – gav en pris til Italien for et mærke i anledning af Rossinis 150 år dødsdag. Rent bortset fra, at det altid har været lidt makabert at mindes folks død, så er det et flot mærke i en flot kvalitet.

Norge var i denne konkurrence helt fremme i skoen. De vandt også kategorien: Det bedste offset mærke. Mærket er ankommet i anledning af 150 året den norske turistforening. Det kan vel også godt gå an.

Blandt de 10 kategorier var der naturligvis også en, der hed: Det smukkeste dagligmærke. Her blev Østrig vinder, og når man ser mærket, må man konstatere, at fantasien vist ikke er særlig stor, når det gælder udformningen af dagligmærker. Skulle nogen finde på at designe et flot dagligmærke, så må man sige, at der skulle være gode muligheder for at vinde ved næste kåring.  

Lad os slutte med årets flotteste miniark. Her triumferede Spanien, hvilket måske var meget passende, da begivenheden fandt sted i Madrid. Interesserede kan se de øvrige kategorivindere og 2. og 3. præmierne i de enkelte kategorien på https://fepanews.com/nexofil-prizes-to-the-best-stamp-of-the-world-norway-winner-ukraine-2nd-france-3rd.

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Haa Do wot Hobrow?

Samarbejdet mellem nordjyske klubber inviterer til Frimærke og Mønt byttedag i Hobro lørdag den 27. …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED