Relaterede artikler
I 1836 etablerede løjtnant Thomas Fletcher Waghorn (1800-1850) et hurtigt og effektivt transportselskab, der håndterede forsendelser, passagerer og gods mellem Alexandria og Suez. Selskabet havde agenter i Europa, Egypten, Indien og Fjernøsten, der promoverede dets tjenester. Brevsendere skulle anbringe den velkendte adresse “Care of Mr. Waghorn…” sammen med et registreringsnummer og ofte betale afsenderens afgifter. Derefter blev brevet overdraget til det officielle postkontor og sendt videre enten med Middelhavet eller Rødehavets dampskibe, afhængig af brevets oprindelse. Disse breve blev derefter samlet op af Waghorns repræsentanter i Alexandria eller Suez og fragtet gennem Egypten via Mahmoudieh-kanalen, Nilen og ørkenen mellem Cairo og Suez.
I Paris fungerede Galignani, en boghandler i rue Vivienne, som Waghorns repræsentant. Denne boghandel, den ældste engelske boghandel i Paris, tilbød en bred vifte af tjenester, herunder forfriskninger i en charmerende have, læsesale, aviser, bibliotek og rekruttering af personale. Selvom boghandelen stadig eksisterer, flyttede den til rue de Rivoli i 1856. Fra 1837 til 1895 udgav den også Galignani’s Messenger, det første engelsksprogede dagblad i Paris. I december 1837 annoncerede Waghorn åbningen af et agentur i boghandlen, hvor han angav priser og muligheden for at sende breve til Indien gennem ham ved at betale for hans tjeneste og derefter anskaffe porto til Alexandria.
Dette system viste sig at være kompliceret for brugerne, der kritiserede det. I oktober 1838 blev postvæsenet opmærksom på de udfordringer, der opstod ved den obligatoriske passage gennem boghandlen. De foreslog, at postkontoret opkrævede gebyrer på Waghorns vegne ved at bruge et kendt ovalt segl. Da Galignani ikke ville opgive sit “frimærke”, blev der lavet en lignende seglmærkning for 15 francs. Den 10. november blev dette segl tilgængeligt på postkontoret, hvilket gjorde det muligt for offentligheden at betale for Waghorns private service og frankere deres breve. Men knap to uger senere blev seglet trukket tilbage, og brugere uden en korrespondent i Alexandria blev igen henvist til Galignani-boghandlen. Dette “offentlig-private partnerskab” var kortvarigt, og trods Waghorns besøg i Frankrig og møder med myndighederne blev hans navn ikke særlig kendt i landet. Hans agenter blev også arresteret i byer som Marseille og Boulogne for at transportere post på fransk territorium i strid med postmonopolet, og selvom han havde en repræsentant i Marseille siden december 1837, fik han ikke lov til at åbne den filial, han havde annonceret i Bordeaux-aviserne. Dette var sandsynligvis en udfordring for en person, der havde præsenteret sig selv som en pioner inden for transport i det egyptiske område.
Læs hele artiklen her
