Relaterede artikler
Som tidligere omtalt her på hjemmesiden, synes der i disse år at ske en forskydning fra at samle enkeltfrimærker til mere at samle kuverter, posthistorie og endda personalhistorie. Interessen for at finde ud af, hvem der sendte, og hvem der modtog en forsendelse, er blevet en yndet sport.
Somme tider kan sporten næsten drives til, at man kan forestille sig en hel roman, blot ved at kigge på fx den viste forsendelse, et korrespondancekort sendt i 1927 i København til den lokale takst på 10 øre. Det er sendt til barber Jens H. Laursen i Victoriagade – endda med julemærke.
På bagsiden, kan man se, at det er sendt fra ingen ringere end Københavns Overpræsidium – ikke hvem som helst! De vil gerne have styr på, hvor folk er, så de har fået trykt på forsiden af dette korrespondancekort: Hvis Adressaten ikke findes, bedes Brevet straks returneret.
Som det ses, er der skrevet retur på forsiden med rødkridt, og på bagsiden et kortet stemplet: Flyttet, hvorhen vides ikke. Kbhvn. V Distr. Nr. 7b (skrevet med blåkridt), formodentlig af postbud Christensen, som har signeret – ligeledes med blåkridt.
Når man lukker kortet op og kigger ind, kan man måske ane, hvorfor Barber Laursen har taget benene på nakken og rejst hvorhen vides ikke. Trykt inden i står der: De tilsiges herved til at møde for Overpræsidenten på Raadhuset (Raadhuspladsen) Fredagen den 16-2-1927 kl. 11 i Anledning af en sag om Underholdsbidrag. Tilsigelsen medbringes.
Her kunne nemt være stof til en hel roman. Er det skilsmisse, eller har han bragt en jomfru i omstændigheder, tjener barberen ikke nok til at svare hver sit og evt. betale for et øjebliks løssluppenhed i baglokalet på barbersalonen? Spørgsmålene hober sig op, og enhver kan digte videre på den stakkels barbers skæbne og evt. ulykker for evt. kvinder og en eller flere børn. Sig ikke, at det er kedeligt at samle posthistorie. Ens fantasi kan næsten løbe løbsk.
Af Otto Kjærgaard
