Relaterede artikler
I år er der ikke anmeldt en eneste klubudstilling. Der er nogle år siden, det er sket. Har udstillinger overlevet sig selv i den form, de har nu? På Højskolen i Hornslet i efteråret efterlyste Chris King i et foredrag nye måder at se på udstillinger, især at kigge i større perspektiver, så flere elementer blev draget ind i eksponaterne. Hvorfor er det fx uinteressant at kigge på afsenderen og modtageren af et brev?
Personligt ville jeg finde det forfriskende. Jeg har efterhånden set mange meget ens eksponater med store sjældenhed fx en række fine tofarvede plade x nr. syv og otte i tryk y med omvendt perlemor, eller hvad det nu er for en fejl, der er spottet i mærket. Her tænker jeg: Om det er tryk p, y eller v – who cares? Har der ikke i for mange år været kørt nok rundt i frimærkers placering, varianter, tryk og fremstilling? På en udstilling er det for det fleste tilskuere lige så interessant at se som at kigge på maling, der tørrer på en dørkarm. Var det ikke på tide, man koncentrerede sig om det mest relevante: Hvad er de frimærker brugt til, og hvem har brugt dem. Fortælle historier. Mærkerne er vel især lavet for at blive brugt til noget, ikke til at lægge puslespil med. Det ville sætte lidt kød og blod på eksponaterne, hvor nogle eksponater mere ligner, at man har lagt et puslespil og beundrer den udstiller, der har fundet en manglende brik.
Når man nu afholder en udstilling, burde man så ikke også belønne det, der tiltrækker tilskuere og ikke kun udstille for de indviede. Jeg ville ønske, at nogen ville lave en udstilling med alle de samlinger og eksponater, der ikke kommer på almindelige udstillinger. Skæve, sjove, interessante, mærkelige samlinger, der ville kunne bevise, hvor mangfoldig hobbyen er. Der trænges i den grad til fornyelse, så man kan glæde sig til at komme til en udstilling og blive overrasket, forundret og måske forarget. Kreativitet er hermed efterlyst! Det er med få undtagelser en mangelvare på de fleste udstillinger.
Ligeledes synes jeg, det ville være interessant, hvis man begyndte at belønne filatelister og ikke kun investorer. Javel, det er smukt at se dyre klassiske objekter og samlinger, der er ofret millioner på. Men fremmer det hobbyen kun at præmiere disse samlinger, som er købet ind og udstillet efter den litteratur, der findes, og hvor det bare gælder om at have penge nok til at købe de objekter, som litteraturen har beskrevet som sjældne. Det er samlinger lavet efter en kogebog, som giver et godt og velsmagende måltid, men hvor er fornyelsen?
Skal fremtidige udstillinger deles op med FIP regulerede eksponater i den ene ende af salen og skæg og balladen i den anden ende? Filatelien er en sjov, interessant og lærerig hobby, men det ser man ikke ret meget af på udstillingerne. Jeg har i mange år efterlyst en medalje, helst en stor præmie eller bare en nål, som man har i USA, hvor man kan belønne et eksponat som bidrager til en nyskabende, kreativ måde at lave et eksponat på. Var det ikke en ide at indføre sådan en belønning som en start?
af Otto Kjærgaard
