Nu kommer den Posthistoriske Skole til Fredericia

Dansk Posthistorisk Selskab indbyder alle interesserede samlere til at deltage i Posthistorisk Skole den 27. oktober og 3. november 2018 fra kl. 10 til kl. 16 i Seniorhuset I. P. Schmidt, Vendersgade 4, 7000 Fredericia.

Posthistorisk Skole har tidligere i år været afholdt på Sjælland, hvor interessen for deltagelse viste sig at være stor, idet samtlige pladser var besat.

Arrangementet i Fredericia forventes at kunne rumme ca. 25 deltagere.

Tilbuddet henvender sig primært til samlere, som ønsker at få grundlæggende kundskaber om dansk posthistorie, gode råd, vejledning og inspiration til at medtage forsendelser i deres samlinger – eller at starte en posthistorisk samling.

ALLE interesserede – uanset medlem af en forbundsklub eller ikke – kan deltage.

Der opkræves et deltagergebyr på 100 kr. for medlemmer af en forbundsklub. Alle andre opkræves 150 kr. Gebyret dækker begge dage.

Det vil blive muligt at købe mad, drikke og kaffe til meget rimelige priser. Flere detaljer angående dette vil fremgå af den endelige tilmeldelsesblanket, som vil blive offentliggjort på Dansk Posthistorisk Selskabs hjemmeside (dphs.dk) i september, hvor skoledagenes program også vil kunne ses.

Ved tilmeldelsen indbetales både gebyr og betalingen for bestilt forplejning. (Det er ikke muligt at medbringe egen forplejning).

Optagelse på skolen opnås, når den fulde betaling for deltagelse og forplejning er modtaget af DPHS’ kasserer på reg. nr. 9510 konto 4459313109.

 

På bestyrelsens vegne

Ole Maintz

Om Erik Sørensen

Se også

Fællesmøde i Hornslet

Ikke mindre end 24 medlemmer fra frimærkeklubberne i Hornslet og Grenaa valgte onsdag aften at …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED