Kinesisk nytår

Det har netop været nytår i Kina og dermed andre buddhistiske lande. Vi er gået ind i rottens år. Tro det eller lad være, men det er det bedste og fineste dyretegn at være født i.

Historien bagved rækkefølgen bunder i en historie, hvor Buddha gav sine disciple besked om at invitere alle verdens dyr. Rotten var så snu, at den vendte den sig imod sin bedste ven katten og aftalte med den, at de skulle vække hinanden så de kunne komme første afsted. Katten syntes, det var et godt forslag, stolede på sin ven og faldt i søvn. Rotten lagde sig – snu som den var – til at sove i oksens øre, vel vidende, at Oksen var vant til at vågne tidligt.

Ved daggry vågnede oksen og begav sig afsted mod himmerriget. Ved ankomsten til himmels porte, sprang rotten ud af oksens øre og kom derved først hen til Buddha. Buddha gav hvert år et navn i en 12 års cyklus efter rækkefølgen, som dyrene ankom, rotten, oksen, tigeren, haren, dragen, slangen, hesten, geden, aben, hanen, hunden og grisen. Katten nåede aldrig op til Buddha, og derfor er katten og rotten den dag i dag fjender.

Ifølge kina-portal.dk er personer født i rottens tegn tillagt følgende styrker: Charmerende, omgængelig, tilpasningsdygtig, snarrådig, forsigtig, årvågen, opmærksom, positiv, fleksibel, udadvendt, munter, fantasifuld, energisk, skarpsindig og omsorgsfuld. Svaghederne skulle være: Sky, ustabil, stædige, manglende koncentration og stabilitet, kværulant, impulsiv, egoistisk, manipulerende, overdrevent ambitiøs, kan være særdeles grådig. Det kan du glæde dig over at besidde, hvis du er født i et af årstallene 1936, 1948, 1960, 1972, 1984, 1996, 2008 eller 2020.

Det kinesiske nytår giver hvert år anledning til udgivelse af en række frimærker. De kinesiske ser ret søde ud og ligner mere mus, men hvis man slår op på Nordfrims hjemmeside (nordfrim.dk) kan man finde rottefrimærker fra massevis af lande, også lande som ikke bruger denne månekalender, som fx Frankrig, Jersey, New Zealand, Åland, England og Lichtenstein, for blot at nævne nogle få. Det afspejler sikkert at frimærkesamleriet stadig trives i bedste velgående i Kina, og at der her er et købedygtigt publikum.

Af Otto Kjærgaard – desværre født i grisens tegn!

Om Erik Sørensen

Se også

Så er der kun godt 7 timer tilbage

Har du husket at byde på denne uges postkort auktion fra Fyns Frimærke Service, hvis …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED