DJURSFILATELI.DK Filatelistiske online nyheder
Relaterede artikler
Ideen med at hente penge ved at udgive frimærker er prøvet mange gange gennem tiderne. Der er ligesom at trykke små pengesedler, men i dette tilfælde gik den ikke.
Der findes 3 forsendelser med det afbillede luftpostmærke fra 1932. De er sendt gennem postvæsenet uden vrøvl. Alligevel regner katalogerne ikke mærket for et rigtigt frimærke. Det er lavet af et privat firma og godkendt af Newfoundlands lokalregering, men de holdt ikke deres del af aftalen.
Mærket er trykt af et frimærketrykkeri i Minneapolis, oprindeligt i 400.000 stk. med et pålydende på $1 – mange penge i 1932. De 300.000 af mærkerne skulle det private firma så have for at kunne sælge dem før de sidste 100.000 stk. Salget skulle gå til at finansiere firmaet Aerial World Tours første passagerflyvninger over Atlanterhavet. De sidste 100.000 skulle sælges på posthusene i Newfoundland og pengene gå ubeskåret i lokalregeringens kasse, så sådanne penge var som altid kærkomne i en offentlig kasse.
Ramaskriget var stort. Her mente man virkelig, at man malkede samlere. $1 kunne brødføde en familie i en uge i depressionstidens 1932. Det gik også sløvt med salget fra det private firma, så sløvt at lokalregeringen fik kolde fødder, bl.a. pga. de mange protester. I september måned tilbagekaldte Rigsadvokaten alle mærkerne, så de ikke kom til salg på posthusene, og 90% af mærkerne skulle være blevet destrueret.
Trykpladerne blev ikke destrueret, og de blev brugt, så frimærkehandlere fra ”kilder” i Minnesota kunne købe eksemplarer af mærkerne billigt i en rum tid bagefter. Selv om der er fundet tre postforsendte tilfælde med mærket, må man vel sige, at et mærke, som ikke er blevet solgt på landets posthuse, ikke opfylder et af kriterierne for, om det er en legitim udgivelse, som skal optages i kataloger. Her fejler det ellers smukke mærke. Så den gik ikke Grandberg.
Af Otto Kjærgaard (tak til The American Stamp Dealer)
