Vorherre tages i ed

Somme tider kan det betale sig at tage alle misteltene i ed. Balder døde af den grund. Mht det postale er det mere usædvanligt.
Vi er i det herrens år 1862 i England. Nærmere bestemt på en station på Lancashire and Yorkshire Railway linjen, nemlig Hindley. Der er kommet en pakke eller noget gods.
Postvæsenet havde fået gang i frimærkerne, men de første mange år tog man sig ikke af pakkeforsendelserne. Det overlod man til private firmaer som fx Lancashire and Yorkshire Railway. Her sender man en notits ud til adressaten om ankomst af noget gods.

The undermentioned Goods having arrived at this station to your address, I beg to inform you that they remain here ENTIRELY at your own RISK, and that this Company  will  not  hold themselves responsible for DAMAGE by Fire, the Act of God, Civil Commotion, Vermin, or deterioration of Quality or Quantity by Storage, or otherwise. I beg further to inform you, that unless the same be removed within TWENTY- FOUR HOURS from the date of this note, a charge of THREE SHILLINGS per wagon per day will be incurred for Demurrage, the payment of which will be strictly enforced before the Goods are permitted to be taken from the Company’s premises.
I am your obedient servant,

Tonen er streng og myndig. Her tages forbehold for alt: Ild, revolution, skadedyr og anden ødelæggelse ved opbevaring af godset og, som jeg har understreget, også en Act of God, direkte oversat ”en handling fra Gud”. Det lyder gudfrygtigt, men udtrykket bruges som juridisk udtryk den dag i dag for det, vi andre kalder force majeure. Mon ikke der er taget alle de forbehold, man kan tage. Jeg kan ikke komme på flere.
Af Otto Kjærgaard


(illustrationen tilhører Svend Bek-Pedersen)

Om Erik Sørensen

Se også

Perforering af frimærker

De første frimærker i verden var ikke perforeret med takker. Postmestrene måtte selv finde saksen …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED