Vil du også rammes af gaveregnen fra Dansk Posthistorisk Selskab ?

Hvis man bliver medlem af Dansk Posthistorisk Selskab inden udstillingen POST ’22 åbner 26. marts, så er der store besparelser på at gøre det nu. Selskabet har nemlig besluttet, at alle medlemmer skal have en gave i anledning af jubilæet og nye medlemmer en ekstra gave. Skulle man senere ønske at købe de to bøger, vil prisen være højere end et års medlemskab.

Den gratis gave til nye medlemmer er John Buur Christiansens: ”Min hjemstavns posthistorie – med eksempler fra Kalundborg og omegn”. Man skulle måske ud fra titlen tro, at der er tale om en bog om en bestemt by, men det er det ikke.  Bogen er en meget fin indføring i, hvordan man laver en hjemstavnssamling. Hvor begynder man, hvad gør man, hvorledes gør man? Alt dette er fint bygget op, og Kalundborg er eksempler til illustrationer. Man kan frit bytte disse illustrationer med eksempler fra en hvilken som helst anden by – fx den, man samler. God grundbog om at lave hjemstavnssamlinger.

Den anden gave er er et prestigeprojekt i forbindelse med jubilæet. Ole Maintz – dansk posthistories grand old man – har ført pennen. Titlen er ”Kilder til den danske posthistorie”. Ca. 350 sider, stift indbundet i A4 størrelse, ikke lige en bog man læser som godnat-læsning uden at blive ret træt i armene. Den udkommer i et begrænset oplag, da det er en gave til medlemmerne. Bogen er ikke for nybegyndere, men et uvurderligt redskab, når man når lidt længere ind sin hjemstavnssamling og skal fx have rede på, hvordan en brevsamler ude på landet skulle behandle posten. Reglerne findes i bogen. Hvem havde ret til at modtage og sende kongelig post uden at frankere i 1871? Reglementet for postmestrene giver svaret. Med det lille antal, den udkommer i, kan den blive et samleobjekt.

Disse to gode tilbud + et par andre vil Posthistorisk Selskab diske op med på den store posthistoriske udstilling i Hornslet Hallen 26. og 27. marts. Her får man noget for pengene, og man kan nå at få alle gaverne, hvis man tilmelder sig på selve udstillingen.

Af Otto Kjærgaard

Vi ses til POST ´22 i Hornslet Hallen den 26. – 27. marts


Om Erik Sørensen

Se også

Sjældent frimærke fra Napoli solgt for 160.000 kr.

Søndag aften den 4. november blev en helt særlig samling frankerede aviser fra Napoli solgt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED