Statusopdatering ”Den muntre”
Sidste tilmeldingsfrist for den Nationale Frimærkeudstilling ”Den muntre” 4-5. november 2023 i Hornslet-Hallen er den 1. september 2023, men allerede nu, et halvt år før denne dato, kan vi melde udsolgt.
Det er vel aldrig før sket i Danmark, at der har kunnet meldes udsolgt af rammer et halvt år før tilmeldingsfristes udløb.
Der er tilmeldt 16 eksponater i Traditioel klasse, 18 eksponater i Posthistorisk klasse, 2 eksponater i Tematisk klasse, 7 eksponater i Open/åben klasse og 4 eksponater i Postkort klassen. Desuden 5 En-ramme eksponater.
I alt er der 300 rammesider tilmeldt.
På nuværende tidspunkt kan der med et par rokeringer blive plads til 2-3 stk. eksponater med 5 rammer i traditionel klasse, samt tilsvarende i Postkortklassen, men der kræver hurtig tilmelding.
Der er tilbudt en service til førstegangsudstillere, hvis de ikke har opnået de krævede 60 point, der er adgangskravet for at udstille på en National udstilling, at de kan tilmelde sig ”Den muntre” og deltage på TAK23 i Birkerød eller Philos 2023 i Holstebro. Hvis de ikke der opnår 60 point, annulleres deres tilmelding, og disse rammer vil blive udbudt efter udstillingerne.
Det er også muligt at blive skrevet på en venteliste.
Udstillingsformanden
Søren Chr. Jensen