Djurslands Fiatelistiske Højskole afslutter lørdag den 8. april sæsonen 2016 – 2017 med to meget spænende foredrag, som alle helt sikkert vil kunne lære noget nyt af.
Om formiddagen er det Per Friis Mortensen der holder foredrag om ”Storytelling i eksponaterne”.
For at gøre traditionelle og posthistoriske eksponater mere interessante skal der opereres med begrebet historiefortælling f.eks.: Hvorfor skiftes der trykketeknik, kan postvæsenerne manipulere med forbrugerne, hvorfor står der pludselig Noreg og ikke kun Norge på frimærkerne, og hvorfor fik datoen 23. maj 1812 stor betydning i Danmark?
Om eftermiddagen holder Søren Juhl Hansen foredrag om ”Motiv og Tema samlinger”
Med udgangspunkt i eget eksponat gennemgås udstillingsreglementet og ikke mindst retningslinjer for opbygning af tematiske udstillingseksponater.
Vi skulle gerne kunne få en aktiv dialog i gang omkring det at planlægge, opbygge og vælge objekter til et tematisk eksponat.
Så i denne anledning vil DFH gerne invitere dig til at overvære disse to spændende foredrag.
DFH afholdes på skolen i Mørke på Djursland.
Foredragene indgår i DFH program for sæsonen 2016 – 2017.
Hvis du ikke er tilmeldt som deltager på DFH er prisen for de to nævnte foredrag 125,00 kr. for DFF- medlemmer og 175,00 kr. for ikke-medlemmer.
Prisen for morgen-/eftermiddagskaffe er 25,00 kr.
Smørrebrød til frokost kan bestilles på: knudsen23(@)hotmail.com
Tilmelding kan ske til: jwp(@)pedersen.mail.dk
[googlemaps https://www.google.com/maps/embed?pb=!1m14!1m8!1m3!1d3719.8313388966494!2d10.37546672468015!3d56.332850595411166!3m2!1i1024!2i768!4f13.1!3m3!1m2!1s0x0%3A0xa92751c16ce7aa67!2sM%C3%B8rke+Skole!5e0!3m2!1sda!2sdk!4v1491552671187&w=600&h=450]Du kan læse mere om Djurslands Filatelistiske Højskole her