Relaterede artikler
Når en posthistoriker tager en frimærkeserie under behandling, så kan der demonstreres, hvorledes disse frimærker med forskellig pålydende værdi blev brugt. Hvad blev de forskellige værdier brugt til og udstilleren kan demonstrere viden om tidens forsendelsesruter. Det gør Niels Buus på den store posthistoriske udstilling sidste weekend i marts i Hornslet. På forbilledlig vis, viser han seriens posthistoriske betydning. Niels Buus skriver:
”Formålet med dette eksponat er at vise hvad Christian X. frimærkerne er blevet anvendt til. Brugt på udvalgte forsendelsestyper/blanketter til indlands og udlands posttakster. Eksponatet omhandler tidsperioden 1913 til 1935 og viser dens udvikling i relation til Postlovene før og efter 1919. Når det er relevant for fortællingen om anvendelsen af Christian X. frimærkerne/taksterne behandles også regler, ruter og påtegninger/stempler. Eksponatet viser disse Christian X. udgave: Frimærker – her under provisorier, helsager – herunder soldaterhelsager og portomærker.
Først behandles indlands- og derefter udlandsforsendelser. Fx: Indland – lokalporto og herunder breve, tryksager, brevkort og pakker. Kvalificerede forsendelser behandles hver især under de enkelte forsendelsestyper
Udlands takster/forhold. Med de nye postelove fra Verdenspostunionen (UPU) i 1875 og for pakkers vedkommende i 1881 blev taksterne mere ensartede efterhånden som de enkelte lande tiltrådte dem. Pakke taksterne i eksponatets periode er stadig mere omfattende end fx taksterne for breve. Mellem Danmark og Tyskland var der en særlig grænseporto … og fra 1881 til 1921 hvor taksterne er baseret på 18 tabellen. Man ser takster på 72 øre (Tyskland), 108 øre (Ungarn) 180 øre (Finland) med flere. Fra 1921 og til periodens slutning ændres taksterne meget/hyppigt og er bygget op på den danske krone i forhold til guldfrancen. Der var i mange tilfælde flere pakketakster til det samme land. Eksempelvis kunne man sende pakker til Belgien direkte via Esbjerg til en takst eller gennem Tyskland til en anden”.
Som det ses er det et ret kompliceret område at behandle og eksponatet viser en fortrinlig måde at behandle evt. andre frimærkeserier. Når tages i betragtning at nogle af mærkerne også blev overstemplet og brugt som portomærker, så skal udstilleren favne vidt, som det fx ses af et af de meget spektakulære objekter Niels Buus udstiller.
Af Otto Kjærgaard
