Relaterede artikler
Alle kender sangen om Amanda fra Kerteminde, men ikke ret mange kender byens posthistorie. Det gør Niels Jantzen, som bor i byen og har boet der hele sit liv. Han viser sit eksponat Kjerteminde Posthistorie på den store jubilæumsudstilling i Hornslet 26. og 27. marts, hvor alt det bedste danske posthistorie vises i anledning af Dansk Posthistorisk Selskabs 50-års jubilæum.
I eksponatet kan man få opfrisket lidt af byens historie:
’Formålet med dette posthistoriske eksponat er at vise Kerteminde Postkontors historie og udvikling i tiden efter Chr. IV’ s forordning af 1624 om etablering af et postvæsen.
Kjerteminde nævnes første gang i 1626 i Chr. IV’s forordning, hvor alle købstæder, som har postforbindelse, skal bidrage til postens fremførelse. Kertemindes bidrag andrager 8 kurantdaler. Ved postforordningen af 1694 oprettedes en bipost i Kerteminde ved gående bud fra Odense Formentlig det bipostkontor, der bestod ved statens overtagelse af Postvæsenet 1711.
1. juli 1839 ophøjes det hidtilværende bipostkontor til Hoved og regnskabsførende Postkontor. Rimeligvis samtidig oprettedes en to gange ugentlig brev- og pakkepostforbindelse med Nyborg. samt en gang ugentlig brev- og pakkepost med Odense. I begyndelsen af 1860erne havde Kerteminde ugentlig forbindelse med Nyborg 4 gange og Odense 3 gange.
Forbindelsen med Odense bortfaldt, da jernbanen Nyborg – Middelfart åbnedes sept. 1865. I stedet oprettedes en to gange daglig forbindelse med kalechevogn mellem Ullerslev og Kerteminde.
5. april 1900 åbnedes jernbanen Odense-Kerteminde-Dalby, forbindelsen til Ullerslev indskrænkes til en gang daglig. 1. maj 1916 etableres morgentog med post til Odense. Kørslen mellem Ullerslev og Kerteminde nedlægges
I posthistorisk perspektiv er Kerteminde et lille begrænset område, uden særlig stor postmængde, dette kan illustreres af indbyggertallet i Kerteminde købstad år 1 672, 642 indbyggere, 1801, 1045 og 1916, 2872
Erhvervslivet bestod hovedsagelig af mindre håndværkere, fiskeri samt handel med oplandet. Ændringer i de gamle købstadsprivilegier med en nye næringslov af 1857, gode konjunkturer, bevægelsen fra land til by, samt åbningen af Odense – Kerteminde Jernbanen 1900, betød bedre vilkår for Kerteminde’.
Denne hjemstavnssamling har en række flotte forsendelser, som mange andre samlere gerne ville have i deres samling, da de viser væsentlige posthistoriske begivenheder, som fx den viste kuvert, der viser en af følgerne af den tabte krig i 1864.
Efter afslutningen af 1864 krigen blev. flg. Danske kommuner underlagt Slesvig-Holsten: Augustenborg, Bov, Bredebro, Broager, Christiansfeld, Gram, Gråsten, Haderslev, Højer, Lundtoft, Løgumkloster, Nordborg, Nørre Rangstrup, Rødding, Rødekro, Skærbæk, Sundeved, Sydals, Sønderborg, Tinglev, Tønder, Vojens og Aabenraa.
De fik egne posttakster og i perioden 1.5.1868-3 l.l2.1874 var flg. gældende for breve fra Danmark: Breve 1. vægtklasse 0-15 gr. “6 skilling” gældende for resten af Tyskland “8 skilling.”
Helsagsbrev 4 sk. (K.V.3) fra Kjerteminde 28.7.1874 til Rødding. Opfrankeret med 2. sk. tryk 4b (1872) Annulleret Kjerteminde NUM-2 (l.8.1868-11.8.1883) Dagstempel Kjerteminde ANT VIII (14. l l.1866-5.9.1878). Modtagestempel på bagside Rødding 29.7.1874.
Af Otto Kjærgaard
