Nu er det ganske vist

DJURS 2021 den 28. – 29. august 2021

Det er nu ganske vist, at Djurslands Filatelistiske Højskole og Hornslet FrimærkeKlub som de første efter en lang corona nedlukningen, igen inviterer alle interesserede til frimærkeudstilling.

Det sker når dørene den 28.-29. august 2021 slås op til udstillingen DJURS 2021 i de hyggelige og kendte omgivelser på Områdecenter Rosengården, Tingvej 22, 8543 Hornslet.

Alt er nu på plads, efter en lang corona nedlukning, til igen at byde samlere fra nær og fjern velkommen til et par hyggelige dage i Hornslet, hvor du igen vil få lejlighed til at møde samlevenner fra hele landet.

Udstillingen byder på i alt 150 rammer med samlinger indenfor de forskellige klasser.

Udstillingsudvalget på DJURS 2021 har som noget helt nyt vedtaget, at en af udstillingens ærespræmier, vil være reserveret til den førstegangsudstiller, der opnår den højeste bedømmelse for sit eksponat.

DJURS 2021 vil også for flere af udstillerne være sidste chance for at kvalificerer sig til den nationale udstilling ELBO ´21.

På udstillingen vil du også i 2021 få mulighed for at handle med både Fyns Frimærke Service og Bjørn Nørskov, ligesom også udstillingens hyggelige Café tilbyder lidt til både maven og halsen.

Udstillingsudvalget vil som sædvanlig gøre alt for at leve op til, at også DJURS 2021 ligesom de tidligere udstillinger på Djursland, skal være Danmarks hyggeligste klubudstilling.

Du kan holde dig opdateret om forberedelserne til DJURS 2021 her på https://djursfilateli.dk/

Som sædvanlig afholder der lørdag aften i forbindelse med udstillingen en palmares.
Aftenens menu vil bestå af:

Peberlaks med rejer.
Oksefilet.
Svinemørbrad i svøb.
Krydderkartofler.
Flødestuvede kartofler.
2 slags salat med dressing med brød og sovs.


Som dessert serveres der:
Hjemmelavet is med hindbærpure

Prisen for at deltage i udstillingens palmares er incl. drikkevare kun 300,00 kr.

Tilmelding til udstillingens palmares sendes til jwp@pedersen.mail.dk

På udstillingsudvalgets vegne
Erik Sørensen

Om Erik Sørensen

Se også

Sjældent frimærke fra Napoli solgt for 160.000 kr.

Søndag aften den 4. november blev en helt særlig samling frankerede aviser fra Napoli solgt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED