Hvad man dog kunne få for 10 øre i 1926.

Brev af 1 vægtklasse afsendt fra Grenaa til Kammerherre Collet på Katholm gods den 16/1 1926, hvor det er forsøgt afleveret. Men postbuddet har her fået at vide at Kammerherren var bortrejst for tiden, det er inden afleveringen blevet omadresseret til Lundbygaard ved Lundby, som på dette tidspunkt også var ejet af Kammerherre Collet.

Brevet bliver herefter med blåkridt sat i efterporto af 10 øre der var forskellen mellem lokal og landsporto. I Grenaa er det først gang afstemplet med BML 16/1 1926, og anden gang med Grenaa BRO IIIb 19/1, på bagsiden ankomststemplet København S 20/1 2 OMB og igen på forsiden afgangsstempet København S 20/1 1926 9-10 F, På bagsiden er brevet igen ankomststemplet Lundby 20/1. I Lundby er der påsat et 10 øre portomærke der er annulleret 21/1 1926, som Kammerherren så har måtte betale for at få sit brev.

Adressen var oprindelig da det var tænkt som et lokalbrev kun ”Katholm”, men inden afgangen fra Grenaa anden gang er der med blæk skrevet ”Grenaa” i tilfælde af at brevet skulle returneres.

Havde brevet nu været afleveret på Katholm og altså ude af postvæsenets hænder, havde efterportoen i stedet for 10 øre været 20 øre, det manglende beløb + 20 øre dog højest det dobbelte af det manglende, som et ”på ny indleveret ” brev.

Takstperiode landsporto brev af 1 vægtklasse: 1/7 1920—31/12 1926 = 20 øre.

Så meget servicer fik man dengang i 1926 for kun 10 øre.

af Erik Sørensen

Husk at tilmeld dig Posthistorisk Skole på Djurslands Filatelistiske Højskole den 22. maj 2022, læs mere om dagen her

Om Erik Sørensen

Se også

Sjældent frimærke fra Napoli solgt for 160.000 kr.

Søndag aften den 4. november blev en helt særlig samling frankerede aviser fra Napoli solgt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED